Sport - Ritzau

Spiller udebliver fra træning i kriseramt håndboldsatsning

Spiller udebliver fra træning i kriseramt håndboldsatsning

Spiller udebliver fra træning i kriseramt håndboldsatsning

Ritzau
Trondheim
Zuletzt aktualisiert um:
firo: February 9th, 2022, Handball Liqui MOLY HBL, 1st Bundesliga, Bergischer HC - Frisch Auf Gv?ppingen Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix

Janus Smarason er ikke mødt op til træning i Kolstad, som har massive økonomiske problemer.

Med en stor pengekasse i klublokalet skulle håndboldsatsningen i Kolstad Håndball lige nu være på vej mod at blive en europæisk stormagt.

Men projektet ser ud til at krakelere, allerede inden det for alvor er gået i gang.

Klubben har hentet store stjerner til Norge, men er havnet i så store økonomiske problemer, at flere allerede kan være på vej væk.

En af holdets største profiler Janus Smarason er mandag ved middagstid ikke mødt op til den fysiske test, der markerer indledningen på forberedelserne til næste sæson, skriver TV 2 Norge. Han er angiveligt på vej til SC Magdeburg.

De økonomiske problemer har fået klubben til at bede spillere og ansatte i Kolstad Håndball om at gå ned i løn. Det har træner Christian Berge accepteret, fortæller han til TV 2 Norge.

Han føler sig dog ikke sikker på, at alle hans spillere kommer til at gøre det. Mandag morgen vidste han ikke, om alle ville møde op til test.

- Vi får at se, når dagen er slut, sagde Christian Berge til TV 2 Norge, inden Smarason var udeblevet ved 11-tiden.

Den allerstørste stjerne, Sander Sagosen, er vendt hjem til sin barndomsklub efter flere år i europæiske topklubber, og han er ikke vendt om endnu. I hvert fald mødte han mandag op til test.

- Det er en krævende proces for alle involverede, siger Sander Sagosen, som dog ikke vil komme nærmere ind på sin egen holdning til en lønnedgang.

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Vi kører en kollektiv plan, og når der er en afklaring, skal I nok få det at vide ligesom alle andre, siger Sagosen til TV 2 Norge.

Projektet i Kolstad blev lanceret i 2021. Med en pose penge fra især Reitangruppen, der ejer Rema 1000-butikkerne, ville klubben erobre Europa.

Særligt norske stjerner blev lokket til. Flere stødte til allerede sidste år, mens blandt andre Sander Sagosen er kommet til i år.

Klubben vandt det norske mesterskab for halvanden måned siden og har sikret sig et wildcard til Champions League i den kommende sæson, selv om klubben aldrig har opnået noget i Europa tidligere.

Planen kørte med andre ord som smurt - lige indtil i sidste uge.

Her kom det frem, at Kolstad på grund af blandt andet høj inflation, høje renter, energikrise og krig i Ukraine ikke havde opnået de økonomiske højder, som klubben havde forventet.

Derfor præsenterede ledelsen en spareplan, som indeholdt lønnedgang. Ifølge TV 2 Norge er spillerne blevet bedt om at gå 30 procent ned i løn i det første år af deres kontrakt, og i de følger år skal de også æde en lønnedgang.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“