Sport - Ritzau

Sportsdomstol behandler Valieva-sag senere i september

Sportsdomstol behandler Valieva-sag senere i september

Sportsdomstol behandler Valieva-sag senere i september

Ritzau
Lausanne
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FSKATING-RUS-OLY-2022-DOPING Foto: Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix

I slutningen af september skal sagen om kunstskøjteløberen Kamila Valieva tages op i sportsdomstolen CAS.

Sagen om den russiske kunstskøjteløber Kamila Valievas positive dopingprøve skal behandles i slutningen af september.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) oplyser i en pressemeddelelse, at høringen begynder 26. september. Der er afsat tre dage til sagen, men en fjerde kan tages i brug, hvis det er nødvendigt.

Man skal helt tilbage til februar sidste år for at finde sagens oprindelse.

Sammen med resten af det russiske hold vandt Valieva guld ved vinter-OL i Beijing, men dagen efter kom resultatet af en dopingprøve, den dengang 15-årige skøjteløber havde afgivet i Rusland 25. december året forinden.

Prøven indeholdt spor af trimetazidin, der er på den forbudte dopingliste, og Valieva blev omgående spærret af Ruslands Antidopingagentur (Rusada), som det er kutyme i den slags sager.

Protester fra Valievas lejr fik dog Rusada til at ophæve den midlertidige karantæne.

Sagen blev sendt til CAS, som efter en hastebehandling gav Valieva lov til at fortsætte med at konkurrere ved OL.

Sportsdomstolen understregede samtidig, at man ikke havde taget stilling til selve dopingsagen, og at hun derfor ikke skulle betragtes som renset.

I januar i år frikendte Rusada så teenageren med den begrundelse, at hun ikke kunne "klandres eller holdes ansvarlig" for at bryde dopingreglerne.

Valieva har selv forklaret, at den positive dopingprøve formentlig skyldtes, at hun ved en fejl havde indtaget sin bedstefars hjertemedicin.

Rusadas afgørelse fik Det Internationale Antidopingagentur (Wada) til at sende sagen til CAS, og noget mere overraskende valgte Rusada også at appellere sin egen afgørelse.

- Rusada søger en afgørelse fra CAS, der tilsidesætter den anfægtede beslutning og finder, at atleten har begået en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til Rusadas regler og sanktioneret med "de passende konsekvenser", skrev CAS ved den lejlighed.

Sagen behandles i CAS' hovedkvarter i schweiziske Lausanne bag lukkede døre.

Panelet består af tre personer, som ud over at høre fra de forskellige parter skal lytte til forklaringer fra ekspertvidner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“