Sport - Ritzau

Sprudlende håndboldherrer nedlægger Sverige i testkamp

Sprudlende håndboldherrer nedlægger Sverige i testkamp

Sprudlende håndboldherrer nedlægger Sverige i testkamp

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Danmark møder Sverige i EHF Euro Cup i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 29. april 2023 Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Angrebsspillet flød i første halvleg, da Danmarks håndboldlandshold lørdag besejrede Sverige i en testkamp.

De danske håndboldverdensmestre blæste Sverige af banen og viste storform i første halvleg af lørdagens testkamp, men et svensk comeback efter pausen truede med at vende det hele på hovedet.

På hjemmebane i Herning vandt Danmark dog i sidste ende testkampen sikkert med 37-31 og sluttede dermed som etter i træningsturneringen EHF Euro Cup.

Danskerne har indimellem haft problemer med det svenske forsvar, men det var langtfra tilfældet i første halvdel af lørdagens kamp.

Rasmus Lauge styrede den danske offensiv, som uden problemer spillede sig til den ene store chance efter den anden.

Veszprém-spilleren var skarp, når han selv tog chancen, og hans høje niveau skabte også plads til holdkammeraterne, som han elegant fandt.

Første halvleg foregik i et hæsblæsende tempo, og de i alt 40 mål vidnede om en halv time, hvor spillerne sjældent fik en pause til at trække vejret.

Det hjalp også på måltotalen, at Emil Nielsen og hans svenske kollega Tobias Thulin ikke fik fat i det store i de to bure.

Det spektakulære højdepunkt kom, da Mathias Gidsel brød igennem i venstre side og med venstre hånd skruede bolden uden om målmanden.

Pauseføringen lød på 23-17, og måske havde festfyrværkeriet tæret lidt for meget på de danske kræfter.

I hvert fald havde de danske skytter langt sværere ved at få bolden forbi Thulin i anden halvleg, og de første ti minutter bød kun på to danske scoringer.

Svenskerne kom nærmere og åndede Danmark i nakken, da Aalborg-spilleren Felix Claar reducerede til 24-25.

Flere gange lugtede det af en udligning, men så begyndte indskiftede Niklas Landin at tage fat. En stribe redninger var igen med til at opbygge føringen.

Med otte minutter igen var forspringet på fire mål, og denne gang havde svenskerne ikke energien til at stable et comeback på benene.

Tværtimod begyndte det igen at hagle ind med danske mål, og før kampen var forbi, var føringen tilbage på pauseniveau.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“