Sport - Ritzau

Stærk Fabio Jakobsen sætter rivaler på plads i Bagsværd

Stærk Fabio Jakobsen sætter rivaler på plads i Bagsværd

Stærk Fabio Jakobsen sætter rivaler på plads i Bagsværd

Ritzau
Bagsværd
Zuletzt aktualisiert um:
Fjerde etape i PostNord Danmark Rundt 2023 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mads Pedersen blev nummer to i spurten, hvor Fabio Jakobsen igen viste sin enorme hurtighed.

Fabio Jakobsen var hurtigst, da 4. etape af PostNord Danmark Rundt blev afgjort i en massespurt i Bagsværd.

Hollænderen blev afleveret af sit tog med blandt andre Michael Mørkøv kort før målstregen og gjorde selv arbejdet færdig.

Det var den 26-årige hollænders anden etapesejr, efter at han også vandt 2. etape fra Kjellerup til Silkeborg. I alt står han nu noteret for 45 professionelle sejre.

Mads Pedersen (Trek) blev nummer to og tog dermed seks bonussekunder til klassementet.

Mattias Skjelmose (Trek) kom i mål med feltet og beholder den blå førertrøje inden lørdagens afsluttende enkeltstart i Helsingør. Han har dog nu kun fire sekunder ned til Mads Pedersen.

Magnus Cort (EF) er nummer tre med 49 sekunder op til Skjelmose.

Det var helt som ventet, at 4. etape blev afgjort i en massespurt, og lige så ventet var det, at et udbrud fik lov at stikke afsted tidligt.

Seks ryttere kom afsted efter 12 kilometer og tog sig af de indlagte spurter samt langt det meste af tv-tiden. Blandt andre Emil Vinjebo, der er rytter på det danske kontinentalhold Leopard Togt og cykelekspert hos TV 2 Sport, var blandt dem.

Nicklas Amdi Pedersen (ColoQuick) var ikke med, men sikrede sig endegyldigt løbets bakketrøje, da andre end de værste konkurrenter tog pointene i den konkurrence.

Næsten 160 kilometer sad udbryderne, der blev til fire, da to faldt fra med 25 kilometer til målstregen, forrest og kæmpede, men slutteligt var feltets timing perfekt.

På den tætpakkede rundstrækning i Bagsværd blev de sidste eventyrere halet ind med godt to kilometer til målstregen, og positionskampen blev intensiveret.

Jakobsen viste klassen, og nu mangler så kun 16 kilometer af årets tur rundt i Danmark for professionelle cykelryttere.

Og med kun fire sekunder mellem Mattias Skjelmose og Mads Pedersen er der langt op til en neglebider i Helsingør lørdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“