Sport - Ritzau

Stærk serber forpurrer dansk gulddrøm ved VM i brydning

Stærk serber forpurrer dansk gulddrøm ved VM i brydning

Stærk serber forpurrer dansk gulddrøm ved VM i brydning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Serbia World Wrestling Championships Foto: Darko Vojinovic/Ritzau Scanpix

Turpal Bisultanov måtte se sig besejret i VM-finalen i brydning og kan rejse hjem med sølvmedalje om halsen.

Den forsvarende verdensmester var for stor en mundfuld for den 20-årige danske bryder Turpal Bisultanov, da han søndag stod i sin første VM-finale.

Med scoren 6-2 forsvarede den serbiske hjemmebanefavorit Zurabi Datunashvili sin VM-titel i 87-kiloklassen i græsk-romersk brydning, mens Bisultanov må rejse hjem med sølv.

Danskeren blev nummer fem ved seneste VM, så sølvmedaljen er en klar forbedring. Han har allerede en EM-guldmedalje i samlingen.

Tidligere under mesterskabet besejrede Bisultanov en bryder fra DR Congo i ottendedelsfinalen og en bryder fra Iran i kvartfinalen. I semifinalen nedkæmpede han tyrkeren Ali Cengiz.

Turpal Bisultanov flygtede fra Tjetjenien som barn med sin familie og har boet i Danmark siden.

Sammen med broren Rajbek Bisultanov, der også er topbryder, har han i en årrække jagtet det rødbedefarvede pas, der skal bane vejen til OL. Den jagt fortsætter efter VM.

Brødrene må indtil da ikke bryde under dansk flag i de stævner og mesterskaber, hvor der er OL-pladser på spil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“