Sport - Ritzau

Stærk Vingegaard ærgrer sig over begrænset tidsgevinst

Stærk Vingegaard ærgrer sig over begrænset tidsgevinst

Stærk Vingegaard ærgrer sig over begrænset tidsgevinst

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Itzulia Basque Country 2023 Vuelta Cycling Tour - Fourth stage Foto: Miguel Tona/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard er glad for karrierens 18. sejr, men ærgrer sig over, at forspringet ikke blev større.

For anden dag i træk viste Jonas Vingegaard storform, da han iført den gule førertrøje satte konkurrenterne på plads og vandt 4. etape af Baskerlandet Rundt.

Vingegaard og rivalen Mikel Landa (Bahrain) havde omkring 30 sekunder ned til forfølgerne, da duoen rundede toppen af sidste stigning.

På de sidste 15 kilometer skrumpede forspringet ind til blot to sekunder, og det var et skår i glæden for den 26-årige dansker.

- Det er en skam, at de kom så tæt på til sidst. Vi ville gerne have haft de 30 sekunder, som vi havde på et tidspunkt, men sådan er cykelløb, siger Vingegaard i sit vinderinterview ifølge feltet.dk.

Det var 18. gang i karrieren, at Vingegaard kom først over stregen i et professionelt løb.

- Først og fremmest er jeg glad for at tage sejren i dag (torsdag, red.). Jeg forventede det ikke i morges. Men jeg havde det godt på den sidste stigning, og folk angreb. Så tænkte jeg: Hvorfor ikke prøve selv?, siger danskeren.

Vingegaard fører i det samlede klassement med 12 sekunder ned til Mikel Landa. David Gaudu er nummer tre med 31 sekunder op til danskeren, og herefter følger yderligere ti ryttere, der maksimalt er 50 sekunder efter Vingegaard.

Heriblandt er den 22-årige dansker Mattias Skjelmose på den samlede syvendeplads. Han er også indehaver af den blå ungdomstrøje.

Ud over etapesejr og gul trøje strøg Vingegaard torsdag i øvrigt op på førstepladsen i pointkonkurrencen, da han vandt en indlagt spurt og altså kom først over målstregen.

Baskerlandet Rundt fortsætter fredag med endnu en etape med fire stigninger, inden det hele bliver afgjort på 6. etape lørdag med syv knolde i løbet af 138 kilometer omkring Eibar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“