Sport - Ritzau

Stærke Ungarn moser Sydkorea ved VM i håndbold

Stærke Ungarn moser Sydkorea ved VM i håndbold

Stærke Ungarn moser Sydkorea ved VM i håndbold

Ritzau
Kristianstad
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-WC-2021-POL-HUN Foto: Khaled Elfiqi/Ritzau Scanpix

Ungarns fysik var for stor en mundfuld for de vævre sydkoreanere i en kamp, som blev lukket i første halvleg.

Det var David mod Goliat, da Ungarn moste Sydkorea torsdag i en til at starte med næsten tom hal i svenske Kristianstad ved VM i herrehåndbold.

Denne gang måtte den lille se sig besejret for de sydkoreanske spilleres fart kunne slet ikke hamle op med de store ungarere.

Og det er næppe en overdrivelse at kalde det for en fysisk magtdemonstration fra den ungarske forhåndsfavorit, som vandt opgøret 35-27.

For det der startede med en sydkoreansk fodfinte, som sendte en ungarsk forsvarsspiller ud efter pølser, endte med en opvisning i at udnytte den fysiske overlegenhed fra det ungarske mandskab i første halvleg.

Sydkorea holdt sig i kampens første kvarter inden for to-tre måls afstand, men midt i første halvleg gik det lige pludselig hurtigt. 10-7, 11-7 og 12-7 til Ungarn.

Og derefter så Ungarn sig ikke tilbage i første halvleg, som endte med en føring på 21-11 til de størrelsesmæssigt overlegne ungarere.

Anden halvleg startede lige som første med en scoring fra den ungarske offensivprofil Mate Lekai, og med en 12-målsføring i ryggen så opgøret for længst lukket ud.

Ungarerne satte koncentrationen et gear ned. Det gav sydkoreanerne en lille invitation tilbage i opgøret, og med fem scoringer i træk var afstanden pludselig reduceret til syv.

Men selv om Sydkorea scoringsmæssigt havde overhånden i anden halvleg, så holdt den ungarske føring, uden at sydkoreanerne for alvor kom helt tæt på.

Det blev også favoritsejre til Kap Verde og Slovenien i de andre tidlige kampe. En lille overraskelse kom i Irans kamp mod Chile, som iranerne vandt med 25-24.

Ungarn fik derfor - lige som Kap Verde og Slovenien - den resultatmæssigt optimale start på VM-slutrunden. Senere torsdag mødes de to andre nationer i Ungarns gruppe, Island og Portugal.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“