Sport - Ritzau

Stefan Madsen stopper i Aalborg Håndbold et år før tid

Stefan Madsen stopper i Aalborg Håndbold et år før tid

Stefan Madsen stopper i Aalborg Håndbold et år før tid

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Mændenes Final4 i håndbold: Bjerringbro/Silkeborg-Aalborg Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Aalborg Håndbold er gået på trænerjagt, efter at Stefan Madsen har meddelt, at han vil noget nyt.

Stefan Madsen vil prøve noget nyt.

Derfor har den succesrige træner valgt at stoppe i Aalborg Håndbold til sommer - et år før kontraktudløb.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside mandag.

- På det seneste har tanken om at prøve noget nyt rumsteret hos mig, en tanke, der voksede sig større og nu er blevet omsat til handling. Alle har brug for nye impulser med jævne mellemrum, det gælder både klubben, spillerne og i dette tilfælde mig selv, siger Stefan Madsen.

Den 47-årige træner har været i Aalborg i over ti år. I begyndelsen var han assistenttræner, men han har i de seneste år stået i spidsen for det profiltunge mandskab.

– Stefan er uden tvivl den mest succesrige træner i klubbens historie, siger direktør Jan Larsen.

- Han har ført os til tre danske mesterskaber, to pokaltitler, tre Super Cup-titler og en plads i finalen ved Final 4 i Champions League, så man skal selvfølgelig lige fordøje sådan en udmelding.

- Når det er sagt, så har vi stor forståelse for beslutningen, som vi naturligvis respekterer fuldt ud, ligesom vi er helt sikre på, at Stefan vil levere en 100 procent dedikeret indsats for klubben resten af sæsonen, siger direktøren.

Jan Larsen fortæller, at man nu igangsætter en række undersøgelser for at finde sin nye cheftræner, som skal tage over i næste sæson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“