Sport - Ritzau

Stor afbrænder overrasker og undrer Cornelius

Stor afbrænder overrasker og undrer Cornelius

Stor afbrænder overrasker og undrer Cornelius

Ritzau
Ar-Rayyan
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022 gruppe D: Danmark - Tunesien Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hverken holdkammeraterne eller Andreas Cornelius kan forstå, hvordan angriberen brændte direktør mod Tunesien.

Landsholdsangriberen Andreas Cornelius er overrasket over, at han ikke fik bragt Danmark foran i tirsdagens VM-premiere mod Tunesien kort efter sin indskiftning midt i anden halvleg.

Her skulle danskeren sende bolden det sidste stykke ind i et tomt mål, men til sin egen og holdkammeraternes overraskelse, snittede han kun bolden, som røg over på stolpen.

Heller ikke holdkammeraterne kan forstå, hvordan det lykkedes at brænde den store chance i opgøret, der endte 0-0.

- Jeg har ikke set den i langsom gengivelse, men jeg kan ikke rigtig forstå, hvordan vi ikke fik puttet den ind, siger anfører Simon Kjær.

- Jeg troede, vi ville score der. Jeg tror, at Cornelius blev i tvivl om, han skulle heade eller sparke til bolden, og så var vi bare uheldige, supplerer Rasmus Nissen Kristensen.

Andreas Cornelius fortæller, at han ikke var i tvivl om, at hvilken kropsdel han skulle bruge, men han var overrasket over, at den store chance overhovedet opstod.

- Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Jeg prøvede bare at sætte hovedet på, men fik den ikke ramt ordentligt.

- Jeg kan heller ikke forstå, at jeg ikke scorede, men det var en mærkelig måde, chancen opstod på. Bolden gik igennem hele feltet. Det var en blød bold, og jeg var overrasket over, at den kom over til mig, men det var mærkeligt, at jeg ikke kunne få den i mål fra den afstand, medgiver Cornelius.

Han kommer dog ikke til at ligge søvnløs over, at han ikke blev matchvinder i VM-premieren.

- Jeg har brændt tusindvis af chancer i min fodboldkarriere, så det græder jeg ikke over, siger Cornelius og griner.

Den fysisk stærke angriber har scoret ni mål i 42 landskampe for Danmark.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“