Sport - Ritzau

Storspillende Niklas Landin og Aalborg ydmyger Kiel

Storspillende Niklas Landin og Aalborg ydmyger Kiel

Storspillende Niklas Landin og Aalborg ydmyger Kiel

Ritzau
Kiel
Zuletzt aktualisiert um:
THW Kiel - Aalborg HB Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix

Aalborg anført af en fremragende Niklas Landin klædte Kiel fuldstændig af med en sejr på 27-18.

Aalborg Håndbold var på en svær opgave torsdag aften, da den tyske storklub THW Kiel ventede på udebane i herrernes Champions League-gruppespil.

Det danske hold med en formidabel Niklas Landin i målet var dog på intet tidspunkt skræmt af modstanderen, som blev ydmyget med en dansk sejr på 27-18.

Kiel topper stadig gruppe A, mens Aalborg ligger nummer to kun et enkelt point efter.

Danske Niklas Landin var fra start i fokus, da har var på besøg i Kiel, hvor han spillede i otte år, inden han i sommer skiftede hjem til dansk håndbold og Aalborg.

Opgøret var samtidig første gang i karrieren, at storebror Niklas Landin stod over for lillebror Magnus Landin, der til daglig spiller i Kiel.

Kampen startede med gode målmandspræstationer i begge ender, hvor særligt Samir Bellahcene storspillede i Kiel-målet.

Aalborg spillede fin angrebshåndbold, men afslutningerne manglede skarphed, og derfor stod der også kun 5-5 efter det første kvarter.

Da der blev skiftet ind fra bænken, var det tydeligt, at de danske gæster havde væsentligt mere at skyde med end Kiel.

Samtidig trak Niklas Landin gardinet for Aalborg-målet og leverede flere store redninger. Han pillede blandt andet pynten af lillebror Magnus Landin på et straffekast undervejs i første halvleg.

Det betød, at Aalborg trak fra og gik til pause foran 11-6. En føring, der snildt kunne have været større, hvis der havde været mere skarphed i Aalborg-afslutningerne.

I anden halvleg fortsatte Niklas Landin med det høje niveau, mens Aalborgs kontrafase også livede op, og dermed voksede den danske føring til 20-11.

Det var et modløst Kiel-hold i anden halvleg, og det blev også en regulær ydmygelse, da Aalborg-føringen ramte 11 mål.

I slutminutterne slap Aalborg foden en smule fra speederen, så sejren endte på 27-18.

Kiel får hurtigt mulighed for at revanchere ydmygelsen mod det danske mandskab. De to hold mødes igen i næste spillerunde i Champions League 22. november i Aalborg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“