Mandag meddelte Dansk Boldspil-Union (DBU), at den midlertidige landstræner Morten Wieghorst er blevet sygemeldt med "mindre stress-symptomer".

På et pressemøde fortalte DBU-fodbolddirektør Peter Møller, at man endnu ikke kender omfanget af sygemeldingen, man først blev bekendt med i fredags, og at der endnu ikke var lagt en plan for, hvis Wieghorst heller ikke blev klar til landskampene i oktober og november.

Stress er en alvorlig lidelse, som rammer meget individuelt ifølge to eksperter inden for området. Men uanset hvordan den pågældende er ramt, så er eksperterne enige om, at én ting er afgørende for en tilbagevenden til jobbet.

- En gradvis tilbagevenden er det vigtigste, altså at man får en gradvis optrapning. For det er rigtig vigtigt, at man ikke starter fra nul til 100, siger Malene Friis Andersen, stressforsker og ph.d. i sygefravær og tilbagevenden til arbejde efter stress.

Hun understreger, at hun ikke kender til Wieghorsts sygdom og derfor udtaler sig generelt om stress.

Det samme gør Christian Gaden Jensen, psykolog, ph.d. og direktør for Fonden Mental Sundhed, der arbejder med stressramte.

Når de hjælper folk, handler det om at få den ramte ned i et gear, hvor fysiologien og energien genoprettes, så vedkommende får en base, hvorfra man psykologisk kan arbejde med problemet kognitivt.

Det handler om den sygdomsramtes funktionsniveau, men i arbejdet med at komme tilbage til sit job er det samtidig vigtigt, at arbejdspladsen også kan agere støttende over for medarbejderen, når denne påbegynder sin optrapning i tid.

- Det handler meget om den stressramtes parathed, men mange af os har en tendens til at tro, at vi kan komme lidt tidligere tilbage, end vi reelt kan, siger Gaden Jensen.

- Det er fordi, vi får energiniveauet igen, men de ting, der tager længere tid at genetablere, det er sådan noget som at genoprette ens tolerance for følelsesmæssigt pres og nogle kognitive evner.

Ifølge ham ser man alt for mange steder, at stressramte kommer tilbage til arbejdspladser, hvor medarbejderen bare sættes i gang med sit gamle job igen.

- Man er nødt til at have orienteret sig mod, at noget skal ændres eller læres i organisationen. Og der kan jeg da godt håbe, at DBU er en mere strategisk arbejdsplads, der tænker langsigtet og ønsker at forebygge stress fremover, siger Christian Gaden Jensen.

Ifølge Malene Friis Andersen er det vigtigt at kigge på, hvilke opgaver en tilbagevendt medarbejder får i optrapningsperioden. Hende og andre stressforskere anbefaler, at opgaver inddeles i kategorierne grøn, gul og rød, hvor de grønne er dem, som medarbejderen har det bedst med.

Senere i forløbet kan de gule komme på og senere igen de røde, og i en landstrænergruppe kan der netop være mulighed for, at assistenter og øvrige medlemmer af staben kan varetage nogle af de gule og røde opgaver, der normalt ville høre under landstræneren.

På den led har DBU mulighed for at sikre Wieghorst en god tilbagevenden, men ingen kan endnu spå om, hvorvidt det vil være forsvarligt at gøre til landskampene i oktober og november.

Til gengæld kommer Malene Friis Andersen med opmuntrende nyt for både Wieghorst, DBU og andre stressramte.

- Stressramte er faktisk nogle af dem, der har ret gode prognoser for at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen, når vi sammenligner med andre helbredsproblemer som eksempelvis angst eller depression, fortæller hun.

- Det er ikke fordi, det er nemt, og det er ikke fordi det er enkelt, men prognoserne er forholdsvis gode.

/ritzau/