Sport - Ritzau

Stressende OL-kapløb endte godt: Jeg føler mig heldig

Stressende OL-kapløb endte godt: Jeg føler mig heldig

Stressende OL-kapløb endte godt: Jeg føler mig heldig

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Pressemøde med dressurholdet Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dressurrytter mistede alle sine topheste, men har på et lille år fået et perfekt samarbejde med ældre hoppe.

Dressurrytteren Cathrine Laudrup-Dufour har haft en yderst besværlig vej mod sit tredje OL.

I midten af 2023 stod hun uden en tophest, da hun forinden havde mistet tre af sine dressurheste af forskellige årsager.

Laudrup-Dufour kæmpede for at løse den svære udfordring og fandt frem til den ældre hoppe, den nu 15-årige Freestyle.

Freestyle havde tidligere konkurreret på øverste niveau, men efter en lang pause skulle hesten bringes tilbage til de store konkurrencer med OL som det store mål.

Før de første skridt på den lange rejse mod legene i Paris kunne påbegyndes, skulle det økonomiske puslespil løses.

Da samarbejdet mellem rytter og hest omsider kunne gå i gang, så klikkede det fra dag ét.

- Jeg føler mig bare heldig over, at jeg kan stå her til OL nu, siger Cathrine Laudrup-Dufour.

Danskeren er tryg ved at gå ind til sit tredje OL på den gamle tophest, hvor målet er at føje en olympisk medalje til samlingen.

- Freestyle har vildt meget erfaring, er klog og ved nøjagtig, hvad hun gør på banen. Her er hun næsten som en løve.

- Når det gælder, så puster hun sig op. Hun kan godt lide at performe, siger Cathrine Laudrup-Dufour.

Der er både mulighed for at hente medalje i den individuelle konkurrence, der begynder tirsdag, hvor Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen skal i aktion.

Det sker på hestene Blue Hors Zepter og Vayron.

Cathrine Laudrup-Dufour og Freestyle indtager først ridestadion i Versailles-slottets haver på onsdag.

Den største medaljechance er i holdkonkurrencen, hvor den danske trio hører til blandt de absolutte favoritter. For to år siden ved VM i Herning blev det til dansk guld.

- Vi har aldrig været stærkere i holdkonkurrencen.

- Vi har en stor fordel i, at Nanna, Daniel og jeg har reddet sammen på ungdomslandsholdet siden U16. Vi er venner uden for banen og stoler på hinanden.

- Det er en sjælden ting at have på et landshold, når vi alle er individualister. Det er en fed følelse at gå ind med, når man skal præstere sammen. Vi er et mere sammentømret landshold end alle de andre, siger Cathrine Laudrup-Dufour.

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zepter indtager ridebanen tirsdag klokken 11.09.

Daniel Bachmann Andersen og Vayron er programsat til klokken 14.25.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“