Sport - Ritzau

Stryger mangler en del af lønnen: Har tiltro til klubben

Stryger mangler en del af lønnen: Har tiltro til klubben

Stryger mangler en del af lønnen: Har tiltro til klubben

Ritzau
Trabzon
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX Switzerland Soccer Europa Conference League Foto: Michael Buholzer/Ritzau Scanpix

Jens Stryger Larsen bekræfter, at han mangler at få udbetalt en del af sin løn, men har stoler på klubben.

Landsholdsspiller Jens Stryger Larsen har fået masser af spilletid i tyrkiske Trabzonspor siden skiftet fra Udinese i sommer.

Men han mangler at få en del af sin løn udbetalt, bekræfter han i et interview med B.T.

Samtidig tager han afstand fra en historie, som et tyrkisk medie har bragt.

Ifølge mediet har han sammen med andre spillere presset klubben og truet med at gå til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa). Men det passer ikke, understreger Stryger.

- Det er ikke forkert, at jeg mangler lidt løn, men jeg har tiltro til klubben, og den har sagt, at vi nok skal få den, og den skal komme inden for den nærmeste fremtid. Lige nu afventer jeg det.

- Jeg ved godt, at klubben i forvejen er presset. Præsidenten er lige gået af, og der skal findes en afløser for ham, men klubben har også gjort det klart, at de har brug for lidt ekstra tid. Jeg har ikke presset klubben til at sende mig penge, siger han til B.T.

Trabzonspor er forsvarende mester i Tyrkiet, men har været knapt så godt kørende i denne sæson, hvor holdet efter 23 kampe er på sjettepladsen.

I februar blev Strygers mandskab slået ud af Conference Leagues knockoutfase af schweiziske Basel.

Den tidligere Brøndby- og FC Nordsjælland-spiller plejer at være fast inventar på Kasper Hjulmands landshold.

Dermed er han også kandidat til at være blandt navnene, når landstræneren udtager sin trup til de kommende EM-kvalifikationskampe 14. marts.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“