Sport - Ritzau

Styrt koster Mikkel Honoré en hjernerystelse

Styrt koster Mikkel Honoré en hjernerystelse

Styrt koster Mikkel Honoré en hjernerystelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2022-STAGE15 Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré har pådraget sig en hjernerystelse efter styrt i Liège-Bastogne-Liège.

Mikkel Honoré er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt. Men EF-rytteren har fået en hjernerystelse og en del hudafskrabninger efter søndagens styrt i Liège-Bastogne-Liège.

Det forklarer den 26-årige danske cykelrytter dagen derpå i et opslag på Instagram.

Mikkel Honoré røg ned i asfalten i samme styrt som UAE-rytteren Tadej Pogacar efter omkring 80 kilometer. Begge ryttere udgik kort efter fra løbet.

- Tak for alle jeres beskeder og støtte efter mit styrt i Liége. Jeg snakkede med Pogacar og ønskede ham god bedring.

- Sådan er cykling. Jeg er okay. Jeg har en hjernerystelse og nogle hudafskrabninger, men jeg er bare glad for, at der ikke skete noget værre, da det var et styrt i virkelig høj fart, lyder det Mikkel Honoré.

Han oplyser ikke om nogen bestemt tidshorisont for et comeback.

- Jeg vil nu tage noget til til at hvile mig og restituere. Jeg vil vende tilbage til træning, når jeg er frisk igen, skriver han.

Liège-Bastogne-Liège blev vundet af Remco Evenepoel fra Quick-Step.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“