Sport - Ritzau

Superligaen sparer på lyset fra weekendens runde

Superligaen sparer på lyset fra weekendens runde

Superligaen sparer på lyset fra weekendens runde

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Viborg FF - Lyngby Boldklub Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Man vil fra denne runde skrue ned for lyset og spare energi ved alle kampe i Danmarks to bedste fodboldrækker.

Danmarks to bedste fodboldrækker, Superligaen og 1. division, har sammen med mediepartnerne Viaplay og Discovery aftalt at begrænse lysforbruget under den igangværende energikrise.

Det får effekt fra den forestående spillerunde i weekenden, skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

I produktionen ud over selve kampen vil man gå på kompromis med kvaliteten og spare energi ved at skrue mere ned for lyset end normalt. Det forklarer Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

- Generelt er fodboldklubber ikke særligt energiforbrugende virksomheder, men det er selvfølgelig meget synligt, når stadionlysene er tændt. Lyset er nødvendigt, når kampen skal kunne følges både på stadion og i tv - og også for at kunne bruge Thiele VAR, som benyttes i 3F Superliga.

- Men i det, der produceres uden om de to halvlege, har vi sammen med tv valgt at gå lidt på kompromis med den høje kvalitet, der produceres efter. Det er det rigtige at gøre i den situation, vi står i pt. – og har været et stort ønske fra klubberne, siger Claus Thomsen.

Allerede i den forgangne weekend blev flere af kampene afviklet med det nye energibesparende lysforbrug. Det bliver altså gældende for alle kampe til den kommende runde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“