Sport - Ritzau

Superligaens grundspil slår på ny tilskuerrekord

Superligaens grundspil slår på ny tilskuerrekord

Superligaens grundspil slår på ny tilskuerrekord

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2023: Året i billeder - Indland, sport Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby havde i denne sæsons grundspil et tilskuergennemsnit på 21.502. Det er 2.277 flere end i sidste sæson.

Tilskuerne valfarter fortsat til de dansk fodboldstadioner.

1.315.741 tilskuere tikkede i Superligaens netop overståede grundspil gennem indgangene. Det gav et gennemsnit på 9.968 tilskuere per kamp, viser tal fra fodboldstatistikmediet Superstats.

Dermed slår denne sæsons grundspil akkurat seneste sæsons rekord, der lød på 9.938 tilskuere per kamp.

Særligt Brøndby har oplevet en markant stigning i forhold til seneste sæsons grundspil.

21.502 tilskuere fandt i gennemsnit vej til Brøndby Stadion i grundspillet.

Det er 2.277 flere end i 2022/23-sæsonen, hvor gennemsnittet var 19.225 tilskuere.

Klubben er dog nummer to på listen, hvor FC København fortsat er den klub med det højeste tilskuertal.

26.928 tilskuere havde hovedstadsklubben i gennemsnit til holdets kampe i Parken.

Det er dog et lille fald i forhold til forrige sæson, hvor gennemsnittet i grundspillet lå på 27.386.

AGF indtager tredjepladsen på listen med et gennemsnit på 11.865 tilskuere. Den aarhusianske klub har oplevet et fald på 1.682 i forhold til seneste sæson, der var 13.547 på lægterne i gennemsnit.

Her er det dog vigtigt at nævne, at klubben i januar påbegyndte nedrivningen af hovedtribunen på Ceres Park som led i opførelsen af det nye stadion, der efter planen skal stå klar i sommeren 2026.

Nedrivningen af hovedtribunen har betydet, at AGF i foråret har haft en reduceret tilskuerkapacitet på mellem 14.000 og 16.000, hvor der ellers tidligere har været plads til 19.400 tilskuere.

I den anden ende af tilskuertabellen ligger oprykkeren Hvidovre, der har haft 3.990 tilskuere i gennemsnit.

Den anden oprykker, Vejle, har til gengæld haft 8.171 tilskuere per hjemmekamp. Det er sjetteflest af de 12 superligahold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“