Sport - Ritzau

Superligajagtende Sønderjyske skuffer mod bundhold

Superligajagtende Sønderjyske skuffer mod bundhold

Superligajagtende Sønderjyske skuffer mod bundhold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga playoff mellem SønderjyskE og Viborg FF på Sydbank Park i Haderslev, lørdag den 21. maj 2022 Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Sønderjyske måtte nøjes med uafgjort hjemme mod Hobro og er fortsat uden for oprykningspladserne.

Sønderjyskes haltende hjemmebaneform fortsætter i den næstbedste fodboldrække.

Lørdag eftermiddag led sønderjyderne et skuffende pointtab til Hobro, der slap væk med et point efter 90 målløse minutter.

Ud af foreløbig syv kampe foran eget publikum har Sønderjyske kun vundet tre. Og det skal der givetvis rettes op på, hvis klubben skal føre planen om en hurtig retur til Superligaen ud i livet.

Nedrykkerne må nu tilbringe mindst en uge mere uden for de to oprykningspladser. De er tre point efter førende Hvidovre og et efter Vejle, der først spiller søndag.

Sønderjyske havde bolden mest, men fik skabt for få chancer mod et velorganiseret gæstehold.

Hobro vandt i sidste uge for første gang i ni kampe, og den tiltrængte succesoplevelse har tilsyneladende givet spillerne selvtillid. Det var i hvert fald svært at få øje på den store forskel på top og bund på stadion i Haderslev.

I den chancefattige forestilling stillede Hobro sig mod slutningen længere tilbage på banen. Men Sønderjyske fandt aldrig vejen igennem den solide defensiv.

Efter 12 spillerunder er Hobro nu oppe på 10 point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“