Sport - Ritzau

Superligaoprykker henter angrebsprofil hos nedrykker

Superligaoprykker henter angrebsprofil hos nedrykker

Superligaoprykker henter angrebsprofil hos nedrykker

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Hvidovre IF - Lyngby Boldklub Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili gjorde sig positivt bemærket i sidste sæsons Superliga. Nu er han tilbage for Sønderjyske.

Superliga-oprykkerne fra Sønderjyske har handlet ind hos Hvidovres nedrykkere og hentet offensivspilleren Lirim Qamili.

Det oplyser Sønderjyske i en pressemeddelelse.

Den 26-årige angriber har fået en treårig kontrakt med Sønderjyske. Han er født og opvokset i Danmark, men er noteret for tre landskampe for Nordmakedonien.

Sønderjyske-sportschef Casper Daather ser frem til at se Qamili i Sønderjyske.

- Han har evnen til både at søge dybt og løbe væk fra bolden, men han er også rigtig målfarlig. Han har fart, en god fysik og et godt venstreben, siger Casper Daather i pressemeddelelsen.

Qamili scorede seks ligamål for Hvidovre i sidste sæson. Han glæder sig en ny udfordring i Haderslev-klubben.

- Klubben har længe vist interesse for mig, og jeg har haft nogle gode snakke med folk i klubben, og derfor er jeg overbevist om, at det er det rigtige sted for mig at være.

- Klubben har de seneste par år været inde i en rigtig god udvikling, og de spiller en type fodbold, som passer godt til mig, så det glæder jeg mig til at blive en del af, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“