Sport - Ritzau

Svenske kvinder ydmyger Italien i gruppefinale ved VM

Svenske kvinder ydmyger Italien i gruppefinale ved VM

Svenske kvinder ydmyger Italien i gruppefinale ved VM

Ritzau
Wellington
Zuletzt aktualisiert um:
WWCup Sweden Italy Soccer Foto: Alysa Rubin/Ritzau Scanpix

På seks minutter indkasserede Italiens landshold tre scoringer i opgøret mod Sverige, der vandt 5-0.

Sveriges fodboldlandshold er videre til knockoutfasen ved VM i kvindefodbold i Australien.

Lørdag vandt svenskerne med 5-0 over Italien, hvilket betyder, at Sverige er sikker på avancement fra gruppe G allerede før den sidste gruppekamp mod Argentina.

Italienerne begyndte klart bedst, men det endte alligevel i en ren nedsmeltning i minutterne frem mod pausen, hvor Sverige på blot seks minutter scorede tre gange.

Først nåede Amanda Ilestedt højest i forbindelse med et hjørnespark og bragte svenskerne i front med 1-0.

Fridolina Rolfö gjorde det til 2-0 efter samme opskrift fem minutter senere, inden Stina Blackstenius øgede til 3-0 stort set med det samme.

Hvis italienerne havde håbet på et comeback, så blev det slukket straks fra anden halvlegs start, hvor Amanda Ilestedt med sin anden scoring i opgøret gjorde det til 4-0.

Ydmygelsen blev total i overtiden, hvor den netop indskiftede Rebecka Blomqvist blev sendt afsted i et kontraløb og scorede kampens sidste mål.

Sverige topper gruppe G med seks point foran Italien med tre point. Sydafrika og Argentina har et enkelt point hver.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“