Sport - Ritzau

Sverige knækker genstridige ungarere i forlængelse

Sverige knækker genstridige ungarere i forlængelse

Sverige knækker genstridige ungarere i forlængelse

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-OLY-PARIS-2024-HUN-SWE Foto: Francois Lo Presti/Ritzau Scanpix

De svenske håndboldkvinder er klar til OL-semifinale mod Frankrig efter en sejr over Ungarn på 36-32.

Semifinalerne i kvindernes håndboldturnering ved OL kan meget vel blive en skandinavisk miniturnering tilsat et fransk islæt.

Med en hårdt tilkæmpet sejr på 36-32 over Ungarn efter forlænget spilletid er Sverige klar til at møde Frankrig.

Tidligere tirsdag gik Danmark i semifinalen, mens Norge er favorit i den sidste kvartfinale senere tirsdag mod Brasilien.

Kampen mellem Sverige og Ungarn blev spillet på et højt niveau i store dele af opgøret, hvor især Ungarn overraskede med tempofyldt og idérigt angrebsspil.

I det svenske mål stod dog erfarne Johanna Bundsen, som bidrog kraftigt til, at Sverige fik opbygget en lille føring.

Svenskerne var foran med fire mål sent i første halvleg, men Ungarn formåede at minimere afstanden til et enkelt mål på en god afslutning.

Anden halvleg bød også på flot spil i begge ender, og Blanka Bíró i det ungarske mål ville ikke stå tilbage for sin kollega i modsatte ende.

Fra 18-17 i svensk favør kort inde i anden halvleg var ingen af holdene foran med mere end et enkelt mål. Det måtte selvsagt ende i en dramatisk afslutning.

Med 20 sekunder igen bragte Ungarn sig i front, og Sverige balancerede på randen af exit. Med en timeout fik træner Tomas Axner sat et perfekt angreb op, og fem sekunder før tid sørgede Nina Koppang for forlængelse.

I den faldt Ungarns angrebsspil helt fra hinanden. Pludselig var løsningerne til at dirke det kompakte svenske forsvar op væk, og de havnede gang på gang i dårlige afslutningspositioner.

Det gav Bundsen ideelle forudsætninger, og den svenske keeper pillede pynten fuldstændig af ungarerne.

Der skulle gå næsten otte minutter af den forlængede spilletid, før Ungarn fik skudt hul på Bundsen, og da var det alt for sent.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“