Sport - Ritzau

Sydkorea sender Danmark ud af VM i bordtennis

Sydkorea sender Danmark ud af VM i bordtennis

Sydkorea sender Danmark ud af VM i bordtennis

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2024 ITTF World Table Tennis Team Championships Finals Foto: Jeon Heon-Kyun/Ritzau Scanpix

Med OL-billetten i hus tabte Danmarks bordtennislandshold til Sydkorea i kvartfinalen ved hold-VM.

Danmark tabte natten til fredag dansk tid 1-3 til Sydkorea i kvartfinalen ved hold-VM, der spilles i netop Sydkorea.

Værtsnationen var storfavorit, men det lykkedes det danske hold at hive en enkelt sejr hjem. Samlet set var sydkoreanerne dog for stærke.

Danmark kom bagud med 0-1, da Anders Lind tabte med 1-3 i sæt til Lim Jonghoon.

Derefter tog Jonathan Groth en flot skalp ved at slå Jang Woojin, der rangerer som nummer 14 på verdensranglisten.

Groth, der ligger nummer 29, sejrede i fire sæt med cifrene 11-9, 11-9, 5-11, 11-3 og bragte balance i det samlede regnskab.

Men det var en stakket frisk for danskerne. I det tredje opgør tabte Martin Buch Andersen med 0-3 i sæt, og i fjerde kamp måtte Groth se sig slået med 1-3 i sæt mod Lim Jonghoon.

Det danske hold kan dog glæde sig over en succesfuld turnering, hvor det lykkedes at skaffe adgang til OL i Paris til sommer.

Billetten blev sikret ved at nå kvartfinalen.

Betydningen af at komme til OL er ikke til at tage fejl af ifølge Anders Linds udtalelse til Det Internationale Bordtennisforbund (ITTF).

- Dette er af de største oplevelser i min karriere. Vores hold gør mig lykkelig, fordi vi har haft en masse kampe og har præsteret. Jeg er stolt af dem og mig selv. Vi er alle meget lykkelige over resultaterne, sagde Lind til ITTF ifølge Bordtennis Danmark.

Det er første gang nogensinde, at Danmark får et bordtennishold med til OL.

Individuelt og i double har Danmark dog ofte været repræsenteret ved OL. Groth har været med ved legene i 2016 og 2021.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“