Sport - Ritzau

Syv ud af ti danskere skal følge fodbold-EM på skærmen

Syv ud af ti danskere skal følge fodbold-EM på skærmen

Syv ud af ti danskere skal følge fodbold-EM på skærmen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: Testkamp - Danmark - Norge Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mere end en femtedel af befolkningen vil sidde klar foran tv'et og sluge alt det EM-fodbold, de kan overkomme.

Store dele af den danske befolkning skal i løbet af den næste måned følge med i EM i fodbold.

I en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau svarer syv ud af ti danskere, at de vil tænde fjernsynet for at se fodbold fra Tyskland.

22,1 procent af de adspurgte danskere svarer, at de skal se så mange EM-kampe som muligt.

Der ruller i alt 51 opgør hen over tv-skærmen startende med fredagens åbningskamp mellem Tyskland og Skotland. Sammenlagt er der derfor mere end 76 timers EM-fodbold på DR og TV 2 at gå om bord i for de mest fodboldhungrende danskere frem mod finalen i Berlin 14. juli.

Yderligere 45,6 procent af befolkningen procent svarer, at de vil springe på, når det danske landshold skal i kamp - heraf vil 20,8 procent også se enkelte andre kampe ud over Danmarks.

Kasper Hjulmands landshold indleder EM på søndag klokken 18.00 med et opgør mod Slovenien. Senere følger gruppekampe mod England og Serbien før en potentiel ottendedelsfinale.

Der findes også danskere, der slet ikke har tænkt sig at blænde op for skærmen for at se fodbold fra Tyskland. 27,2 procent af de adspurgte svarer, at de ikke skal se EM.

5,2 procent af befolkningen svarer "ved ikke" eller har ikke ønsket af svare i Voxmeter-målingen.

Målingen er foretaget umiddelbart efter landsholdets to EM-testsejre over Sverige og Norge. De to kampe blev spillet i sidste uge.

1080 repræsentativt udvalgte respondenter over 18 år har svaret på undersøgelsen i perioden 9.-12. juni.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.