Sport - Ritzau

Tabende finalist i tysk ishockey forstærker dansk trup

Tabende finalist i tysk ishockey forstærker dansk trup

Tabende finalist i tysk ishockey forstærker dansk trup

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Finland Hockey Worlds Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Frederik Storm blev ikke tysk mester, men mandag er han blevet udtaget til det danske ishockeylandshold.

Frederik Storm har været med i 11 VM-slutrunder for det danske ishockeylandshold, og inden længe kan det blive til den 12. af slagsen.

Mandag blev Frederik Storm i hvert fald udtaget til den danske bruttotrup kort før VM, der afvikles i Finland og Letland og begynder fredag.

Kim Pedersen, der er general manager på det danske hold, kalder det en forstærkning af det danske angreb.

- Frederik er en af de spillere, vi bare kan stole på. Han spiller altid med stor disciplin og er en ægte holdspiller og et forbillede med sin rolige og seriøse attitude.

- Desuden er han yderst målfarlig. Vi glæder os til, at han kommer ind og forstærker truppen, siger Kim Pedersen i en pressemeddelelse.

Frederik Storm nåede sammen med sin tyske klub Ingolstadt Panthers finalen om det tyske mesterskab. Her blev det i april til nederlag i finaleserien til Red Bull München, der vandt med 4-1 i kampe.

I den kommende sæson skal Frederik Storm spille for ligarivalen Kölner Haie, som han skifter til.

Den danske trup lyder lige nu på 27 spillere, og der skal skæres to mand fra inden VM.

Danmark spiller en sidste VM-testkamp mod Slovenien tirsdag aften klokken 19 i Rødovre.

Den første kamp for Danmark ved VM bliver opgøret mod Ungarn på lørdag. Danmarks gruppekampe bliver spillet i Tampere i Finland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“