Sport - Ritzau

Tauson tager favoritsejr i Italiens beskedne rammer

Tauson tager favoritsejr i Italiens beskedne rammer

Tauson tager favoritsejr i Italiens beskedne rammer

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2022 US Open - Day 2 Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix

Clara Tauson er på vej tilbage efter en skadesplaget 2022-sæson, og hun tog et godt skridt lørdag i Italien.

Den danske tennisspiller Clara Tauson levede op til favoritrollen ved ITF-turneringen i italienske Selva Gardena med en finalesejr på 6-3 og 7-5 over amerikaneren Emina Bektas.

29-årige Bektas, der er nummer 305 i verden, spillede godt med, men topseedede Tauson var stærkest.

Den 19-årige dansker vandt første sæt på det beskedne tennisanlæg i Selva Gardena med 6-3, inden hun sikrede sejren med 7-5 i et tæt andet sæt.

Tauson har været hårdt ramt af skader i 2022, hvor blandt andet ryggen har voldt hende problemer.

Det har sendt hende ned som nummer 130 i verden, hvorfra hun nu igen forsøger at arbejde sig frem via de mindre turneringer i ITF-regi.

Hun afgav ikke et eneste sæt på vejen til triumfen i Italien, hvor forholdene var langt fra dem, hun ellers havde vænnet sig til på WTA Touren de seneste par år.

I den ydmyge hal i Selva Gardena i det nordligste Italien er der én bænkerække langs væggen, der skal gøre det ud for tilskuerpladser.

Atmosfæren var mildest talt begrænset, og der stod ikke børn klar til at give spillere bolde eller håndklæder, som man som regel ser i de turneringer, Tauson normalt spiller.

Clara Tauson var tilbage i februar oppe som nummer 33 på verdensranglisten. Så kom en række skader, der reelt ødelagde mere end et halvt år for hende.

Hun står noteret for to WTA-titler i karrieren, der begge blev vundet i 2021, hvor hun for alvor steg mod tennistoppen.

Den første vandt hun i franske Lyon i marts 2021, mens hun et halvt år senere triumferede i Luxembourg Open.

I grand slam-sammenhæng nåede hun i begyndelsen af 2022 tredje runde ved Australian Open, som fortsat er hendes bedste resultat i en af de fire største turneringer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“