Sport - Ritzau

Team Esbjerg får lille CL-revanche mod ungarske vicemestre

Team Esbjerg får lille CL-revanche mod ungarske vicemestre

Team Esbjerg får lille CL-revanche mod ungarske vicemestre

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
Team Esbjerg spiller mod FTC i EHF Champions League gruppespil i Esbjerg søndag den 22. oktober 2023. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Med en sejr over Ferencvaros søndag er de danske mestre på otte point efter fem kampe i CL-gruppen.

Ved Final 4 i sidste sæsons Champions League førte Team Esbjerg længe semifinalen mod ungarske Ferencvaros, men tabte på en scoring i sidste sekund.

Søndag fik det danske mesterhold taget en lille revanche, da man i gruppespillet i denne sæsons udgave af turneringen hjemme slog ungarerne med 27-23.

Esbjergenserne ligger med sejren godt til i toppen af gruppen efter fire sejre i fem kampe. Det er kun landsmændene fra Ikast, som har gjort det bedre med maksimumpoint.

Anført af et par træfsikre norske fløje i skikkelse af Sanna Solberg og Marit Røsberg Jacobsen formåede Esbjerg fra midtvejs i første halvleg at fastholde et lille overtag på måltavlen, som kun varierede en smule kampen igennem.

De ungarske CL-vicemestre, som har fået en skidt start på denne sæsons gruppespil, lod sig aldrig sætte af, men fik heller aldrig kontakt.

Ved pausen var den danske føring på 14-11, efter at Jesper Jensens tropper havde udnyttet to minutter i overtal sidst i halvlegen til at bringe sig i front med tre mål mod gæsterne, der for tiden officielt er kendt som FTC-Rail Cargo af sponsorhensyn.

Da norske Nora Mørk på et gennembrud bragte Esbjerg i front med fem midtvejs i anden halvleg, begyndte det for alvor at dufte af to point til vestjydernes pointkonto.

En udvisning til Rikke Iversen var medvirkende til, at gæsterne kunne reducere til 20-22 mindre end ti minutter før tid. Men Esbjerg fik strammet grebet, ikke mindst takket være et par store redninger af Anna Kristensen i målet.

Foran med fire mål, da kampen gik ind i de tre sidste minutter, kom det fulde pointudbytte aldrig i fare.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“