Sport - Ritzau

Team Esbjerg kører over København i storsejr

Team Esbjerg kører over København i storsejr

Team Esbjerg kører over København i storsejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EHF Champions League Håndball, Storhamar - Team Esbjerg Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

København Håndbold kunne ikke stille ret meget op imod Team Esbjerg, som tog en sejr på 31-21 i kvindeligaen.

Det var spændende i cirka et kvarter, da København Håndbold lørdag tog imod Team Esbjerg.

Efter en jævnbyrdig indledning trak Esbjerg fra, og Jesper Jensens mandskab så sig aldrig tilbage. Esbjerg vandt 31-21 og holder dermed snor i topholdet Odense Håndbold.

Fire point adskiller de to hold på første- og andenpladsen efter 16 kampe spillet. København er at finde på femtepladsen med fem point færre end Esbjerg.

Vestjyderne startede lørdagens kamp med at komme foran 3-0, men så vågnede hjemmeholdet op. De to hold fulgtes ad frem til 6-6. Her satte Esbjerg trumf på.

Københavnerne kæmpede med at finde melodien i angrebet, og det udnyttede gæsterne. Esbjerg nåede at komme op på 14-8, inden København fik reduceret til pauseføringen 14-9.

Det gik kun én vej fra starten af anden halvleg. Esbjerg dominerede, og efter kun cirka seks minutter måtte København-træner Rasmus Overby tage en timeout. Esbjerg var gået fra 14-9 til 20-10.

København havde svært ved at holde styr på den norske kvartet med Henny Reistad, Vilde Mortensen Ingstad, Kristine Breistøl og Nora Mørk.

Midtvejs i anden halvleg havde de lavet 20 af Esbjergs 25 mål og været med til at fastholde timålsføringen, som gjorde, at der i kampens afslutning ikke var spænding om udfaldet.

Tidligere lørdag vandt Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) over Silkeborg-Voel. Kampen lå på vippen i det meste af anden halvleg, inden NFH til sidst fik etableret den afgørende føring.

NFH gik fra 26-26 til 30-27, og det kunne midtjyderne ikke komme tilbage fra. NFH vandt 31-29.

Noget mere overbevisende var det, da Viborg HK vandt 41-29 over Sønderjyske. Odense Håndbold havde heller ikke problemer med at slå Ringkøbing. Fynboerne tog en pligtsejr på 36-27 efter at have ført 18-10 ved pausen.

Skanderborg Håndbold og Ajax København mødtes også lørdag eftermiddag i et vaskeægte bundbrag.

Det endte med en sejr til Skanderborg på 30-26. Det var Skanderborgs kun anden sejr i sæsonen og den første siden slutningen af oktober.

Lørdag aften kom Ikast Håndbold tilbage på sejrskurs efter to nederlag i træk, da det hjemme mod Aarhus United endte med en midtjysk sejr på 26-22 efter en pauseføring på 15-12.

Aarhus var to gange i anden halvleg nede med kun et enkelt mål, men formåede aldrig at åbne kampen helt. Til sidst stak Ikast af.

Sejren bringer Ikast op på 24 point på tredjepladsen i ligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“