Sport - Ritzau

Team Esbjerg smider stort comeback på gulvet i Rumænien

Team Esbjerg smider stort comeback på gulvet i Rumænien

Team Esbjerg smider stort comeback på gulvet i Rumænien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2. DM finale i håndboldligaen for kvinder Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

De danske vicemestre var nede med seks mål, kom tilbage mod Rapid Bucuresti, men tabte alligevel til slut.

Team Esbjergs håndboldkvinder kom fremragende tilbage i Champions League-udekampen mod rumænske Rapid Bucuresti. Alligevel endte danskerne med at tabe i en dramatisk afslutning.

Fra at være været nede med seks mål nåede vestjyderne op på uafgjort, inden hjemmeholdet tog sejren med 34-32.

Esbjerg har dermed fire point efter fire kampe i gruppespillet, mens Rapid Bucuresti og franske Metz topper med syv point hver.

Især de sidste seks minutter af første halvleg kom til at forfølge danskerne i hele anden halvleg søndag.

Holdet havde kæmpet sig tilbage fra 5-9, og da Kathrine Heindahl udlignede til 13-13 godt seks minutter fra pause, tegnede det atter lyst for de danske muligheder.

Samme Heindahl tog imidlertid kort efter en tominutters udvisning. Den blev dyr.

Rumænerne satte et par mål ind i overtal, mens der sneg sig hasarderede afslutninger og dårlige beslutninger ind i vestjydernes angrebsspil.

Rapid Bucuresti satte fire mål ind på stribe, og med 6-1 til hjemmeholdet i afslutningen af første halvleg kunne de gå til pause foran med 19-14.

Den sløje halvlegsafslutning havde Jesper Jensens hold svært ved at ryste af sig. Den svigtende kvalitet i afslutningerne holdt længe danskerne nede, men de kæmpede sig flot tilbage.

Heldigvis for Esbjerg kom det rodede spil også til at præge hjemmeholdet, som begyndte at bidrage til fejlfesten.

Profilerne Henny Reistad og Kristine Breistøl, som ellers havde skudt med løst krudt, fandt pludselig vej til mål.

På en håndfuld minutter midtvejs i anden halvleg åd Esbjerg sig tilbage på måltavlen. Rikke Poulsen i mål diskede op med nogle store redninger, og pludselig var forskellen kun et enkelt mål ved 25-26.

Flere gange havde man muligheden for at udligne. Det lykkedes seks minutter før tid, da Reistad gjorde det til 30-30.

De to hold fulgtes ad helt til slut, hvor Rapid viste de bedste nerver.

Med under et minut igen scorede rumænerne, og da Kaja Kamp i modsatte ende blev dømt for overtrådt lige efter, faldt afgørelsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“