Sport - Ritzau

Team Esbjergs unge målvogtere skal til eksamen i gruppefinale

Team Esbjergs unge målvogtere skal til eksamen i gruppefinale

Team Esbjergs unge målvogtere skal til eksamen i gruppefinale

Ritzau
Györ
Zuletzt aktualisiert um:
CL kvindehåndbold: Team Esbjerg - WHC Buducnost BEMAX Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Anna Kristensen og Amalie Milling skal vise, hvor langt de er kommet, i Team Esbjergs udekamp mod Györ.

Team Esbjerg skal bruge en sejr i lørdagens svære udekamp mod ungarske Györ, hvis holdet skal direkte videre til kvartfinalerne i Champions League.

Og et godt bud er, at mindst én af holdets unge målvogtere skal vise et højt niveau, hvis vestjyderne skal have en chance for at få to point med hjem.

Hverken 22-årige Anna Kristensen eller den et år ældre Amalie Milling kan endnu prale af stor erfaring i international sammenhæng.

Derfor er Esbjerg-træner Jesper Jensen spændt på at se deres niveau på den store scene.

- Vi står med et relativt ungt målvogterpar, som jeg tror meget på. Også allerede mod Györ. Men de kommer begge til at få et voldsomt kvalitetsløft over de næste to-tre-fire år. Det er sådan nogle kampe her, hvor vi lige skal se, hvor langt de er.

- Det er de små standpunktskarakterer, siger han.

Team Esbjerg har også rådet over 36-årige Rikke Poulsen, men den rutinerede målvogter meddelte tidligere på ugen, at hun stopper på grund af en drilsk knæskade.

Hun er nu målmandstræner i klubben.

Vicemestrene havde vist rettidig omhu ved at hente Anna Kristensen i Viborg HK, og landsholdsmålvogteren har allerede vist sit værd.

I en ligakamp mod Skanderborg Håndbold stod hun for nylig med en redningsprocent på over 70.

- Anna har som menneske vist, at hun er ret langt. Hun skiftede som 22-årig midt i en sæson og har allerede vist, at hun er cool omkring det. Hun er enormt rolig og går bare ind og står på mål. Så må alt det uden for støje lige så meget det kan, så kører hun bare på og tager bolde, siger Jesper Jensen.

Han afviser dog at kalde hende førstevalg på positionen.

- Vi bruger ikke første- og andetvalg i Esbjerg. Vi har to superdygtige keepere, og så er der selvfølgelig nogen, der har en formtop, eller som passer til nogle skytter og har viden.

- Vi kommer til at bruge deres styrker, og det vigtige for mig er, at der står en defensiv, som er enormt tryg ved dem begge. De har meget ro i maven, når de har de to keepere bag sig, forklarer han.

Kampen mod Györ spilles klokken 18 i Ungarn. En sejr vil sende Team Esbjerg videre til kvartfinalerne som toer i gruppen, mens et dansk pointtab betyder, at Team Esbjerg skal igennem yderligere en playoffrunde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“