Sport - Ritzau

Teenager sænker Inters ti mand i Serie A

Teenager sænker Inters ti mand i Serie A

Teenager sænker Inters ti mand i Serie A

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Soccer Serie A Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix

Med en 1-0-sejr lykkedes det for første gang siden 2004 Empoli at vinde over Inter på udebane i Serie A.

Empoli taber altid til Inter. Sådan plejer det at være, når de to hold tørner sammen i den italienske Serie A.

Men Empoli har gang i en imponerende stime i den bedste italienske fodboldrække. Holdet har ikke tabt en fodboldkamp siden november.

Den stime fortsætter, efter at Empoli slog Inter 1-0 i 19. spillerunde på Stadio Giuseppe Meazza i Milano mandag aften. Det var Empolis første sejr over Inter på udebane i Serie A siden 2004.

Og det var et Empoli-mandskab, som var taget til Milano for at spille mod Inter. Der var for gæsternes vedkommende intet med at pakke sig foran eget felt.

Empoil startede kampen bedst og gjorde med et velorganiseret presspil det svært for Inter at få spillet til at flyde.

Selv om Inter kom bedre med, som halvlegen skred frem, var det Empoli, som spillede bedst i en første halvleg, som endte 0-0.

Den helt store sten i skoen for hjemmeholdet kom efter 40 minutter. Forsvarsprofilen Milan Skriniar fik en advarsel efter 25 minutter, og advarsel nummer to kom fem minutter inden pause.

Midtvejs i anden halvleg kom forløsningen for gæsterne. Tommaso Baldanzi modtog bolden lige uden for feltet midt foran Inters mål. Den 19-årige midtbanespiller var kommet på banen et par minutter forinden.

Om det var derfor, at afslutningen sad midt på Inters keeper André Onana, er ikke til at sige. Men bolden sejlede under Onana, som ikke så heldig ud i situationen.

Det lagde et pres på de sejrsvante milanesere. Empoli havde dog på ingen måde tænkt sig at pakke sig omkring eget felt. Gæsterne fortsatte presspillet og gjorde det svært for hjemmeholdet.

Inters cheftræner, Simone Inzaghi, forsøgte at vende opgøret og sendte de to store angribere Edin Dzeko og Romelu Lukaku på banen.

Inters bedste bud på en udligning var et hovedstød fra forsvarsspiller Stefan de Vrij, som tog overliggeren.

Resultatet betyder, at Inter fortsat har et point op til rivalerne AC Milan på andenpladsen. Milan møder Lazio tirsdag aften og kan slå et hul på fire point.

Empoli rykker op på tabellens niendeplads. To point over Juventus.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“