Sport - Ritzau

Ten Hag: Jeg blev advaret om at tage umuligt United-job

Ten Hag: Jeg blev advaret om at tage umuligt United-job

Ten Hag: Jeg blev advaret om at tage umuligt United-job

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-MAN UTD-CHELSEA Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Selv om mange sagde, at Manchester United var umulig at få succes i, insisterede Erik ten Hag på opgaven.

Erik ten Hag blev advaret om at tage imod tilbuddet om at blive manager for Manchester United. Men hollænderen kunne ikke modstå fristelsen og sagde rungende ja til udfordringen.

Det siger Erik ten Hag til fanmagasinet "United we Stand", skriver nyhedsbureauet AFP fredag.

- Alle sagde til mig, at jeg ikke kunne få succes i det job. De sagde, at det var umuligt. Mig? Jeg ønskede at tage den udfordring, siger Erik ten Hag.

I 2022 skiftede han fra et trænerjob i Ajax til jobbet i United, som tørstede efter succes og titler.

I sidste sæson lykkedes det United og ten Hag at vinde Liga Cuppen med en sejr i finalen over Newcastle. Det blev også til en tredjeplads i Premier League.

Siden har United leveret svingende resultater, og i denne sæson er det blevet til en del skuffende nederlag i især Champions League.

United vandt onsdag aften 2-1 hjemme over Chelsea i Premier League, men holdet har tabt 10 ud af 22 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.

United røg ud af denne sæsons Liga Cup og er i Premier League ni point efter Arsenal, der topper rækken.

I Champions League tabte United blandt andet til FC København og ligger sidst i gruppen inden den sidste gruppekamp på tirsdag.

Siden legenden Alex Ferguson stoppede som United-manager i 2013, har United slidt med at finde en person, der kunne få klubben tilbage til toppen af engelsk fodbold.

United har forsøgt med David Moyes, Louis van Gaal, José Mourinho, Ole Gunnar Solskjær og Ralf Rangnick, før Erik ten Hag kom til.

- Jeg vidste, at det ikke ville blive nemt, men det var så fantastisk en klub med så fantastisk en fanbase.

- Folk elsker eller hader Manchester United. Jeg kan godt lide den slags klubber. Sådan var Ajax også, siger Erik ten Hag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“