Sport - Ritzau

Ten Hag vil tiltrække topspillere trods usikkerhed om ejerskab

Ten Hag vil tiltrække topspillere trods usikkerhed om ejerskab

Ten Hag vil tiltrække topspillere trods usikkerhed om ejerskab

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
West Ham United v Manchester United - Premier League - London St Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix

Usikkerheden om Manchester Uniteds ejerskab påvirker ifølge cheftræneren ikke mulighederne i transfermarkedet.

Til trods for usikkerheden om Manchester Uniteds ejerskab, får klubben ingen problemer med at tiltrække stjernespillere i det kommende transfervindue.

Det siger cheftræner Erik ten Hag.

- Jeg ser en stor forskel til sammenligning med sidste år. Der var der flere af de spillere, jeg talte med, der havde forbehold, siger han.

Han henviser til, at det i hans første transfervindue som cheftræner i sommeren 2022 viste sig sværere end som så at tiltrække visse topspillere.

Klubbens ejere, Glazer-familien, har i flere måneder været i dialog med mulige købere om et potentielt salg af klubben.

Men indtil videre er processen ikke gået ind i sine afsluttende stadier, og der derfor usikkerhed om, hvem der i fremtiden kommer til at eje klubben.

I modsætning til sidste sommer er Erik ten Hag dog ikke bekymret for at kunne tiltrække de rigtige spillere.

- Det ligner, at der var en del tvivl, da vi henvendte os til spillere. (Men red.) i år har mange kvalitetsspillere lyst til at komme, siger han.

For tiden er det jagten på Champions League, der optager Manchester United.

Det kan blive en afgørende faktor i transfervinduet.

Liverpool er den primære udfordrer til den fjerdeplads, som Manchester United i øjeblikket besidder.

Manchester United er ét point foran, men har dog en kamp i hånden over Liverpool, der har vundet de seneste seks Premier League-opgør.

- Jeg tror, at fodbold, især topfodbold, altid er en prøvelse. Vi kan være selvsikre og bevare håbet, fordi vi har bevist, at vi har slået de bedste hold i verden, siger Erik ten Hag.

- Men det er en prøvelse af vores mod, om vi kan gøre det, fordi vi er i den rette position. Men nu er vi nødt til at færdiggøre arbejdet, siger han.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“