Sport - Ritzau

Tennisforbund giver grønt lys til russere under OL

Tennisforbund giver grønt lys til russere under OL

Tennisforbund giver grønt lys til russere under OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-UAE Foto: Ryan Lim/Ritzau Scanpix

Tennisspillere fra Rusland og Belarus kan deltage ved sommerens OL som neutrale atleter.

Tennisspillere fra Rusland og Belarus vil have mulighed for at deltage ved sommerens OL som neutrale udøvere.

Det oplyser Det Internationale Tennisforbund (ITF) ifølge Reuters.

Det gælder både i single og i double, oplyser en ITF-talsmand til nyhedsbureauet.

Udmeldingen flugter med de fleste andre sportsforbund forud for legene i Paris.

- ITF-beslutningen stemmer overens med flertallet af internationale forbund vedrørende individuel konkurrence og atleter, der deltager i Paris 2024-legene denne sommer, lyder det i en erklæring.

Atleter fra Rusland og Belarus fik forbud mod at deltage ved internationale sportsbegivenheder efter invasionen i Ukraine i februar 2022.

Men siden er de kommet tilbage i flere sportsgrene - inden for tennis gik det særligt hurtigt.

Tennisspillere fra Rusland og Belarus har siden marts 2022 kunnet deltage ved internationale turneringer trods krigen, men som neutrale atleter.

En undtagelse var dog ved Wimbledon i 2022, hvor de var nægtet deltagelse.

I marts sidste år udsendte Den Internationale Olympiske Komité et sæt anbefalinger til internationale sportsforbund, hvor en af dem gik på at lade udøvere fra Rusland og Belarus deltage som neutrale atleter.

Sommerens OL afvikles fra 26. juli til 11. august.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“