Sport - Ritzau

Tennisforbund nominerer Holger Rune til to priser

Tennisforbund nominerer Holger Rune til to priser

Tennisforbund nominerer Holger Rune til to priser

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
France Tennis Paris Masters Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix

Holger Rune er efter sit flotte 2022 nomineret til to priser ved tennisforbundet ATP's årlige prisuddeling.

Holger Rune har haft et stort 2022, og den danske tenniskomet kan ende med at høste flere priser for sine præstationer.

Onsdag oplyser herrernes internationale tennisforbund, ATP, at Rune er nomineret til to priser ved dette års udgave af ATP Awards.

Rune er nomineret til prisen som årets mest forbedrede spiller. Den gives til en spiller, der har taget et stort spring op på verdensranglisten og vist et stadigt stigende niveau på banen.

Verdensetter Carlos Alcaraz er også nomineret til den pris.

Derudover er Rune nomineret som "Newcomer of the Year", årets nye spiller. Prisen uddeles til en ung spiller, der har gjort sit indtog i verdensranglistens top-100 for første gang i løbet af året og sat sit aftryk på ATP Touren.

- Jeg er glad og stolt over nomineringerne og særligt nomineringen for årets mest forbedrede spiller, for jeg har arbejdet benhårdt på at optimere en hel masse i år, lyder det fra Holger Rune.

Han startede året som nummer 103 på verdensranglisten, men sluttede som nummer 11.

Især i slutningen af sæsonen var Rune brandvarm. Nordsjællænderen spillede sig i finalen i fire turneringer i træk og kronede den gode stime med en stor triumf i Paris Masters, hvor Novak Djokovic blev slået i finalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“