Sport - Ritzau

Tenniskvindernes sæsonfinale skydes i gang med åbningsdramaer

Tenniskvindernes sæsonfinale skydes i gang med åbningsdramaer

Tenniskvindernes sæsonfinale skydes i gang med åbningsdramaer

Ritzau
Fort Worth
Zuletzt aktualisiert um:
2022 WTA Finals - Day 1 Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix

Græske Maria Sakkari fik revanche for finalenederlag til Jessica Pegula for otte dage siden.

Tenniskvindernes sæsonfinale - WTA Finals - er kommet i gang med to særdeles tætte kampe i Texas i USA.

I den første kamp vandt græske Maria Sakkari natten til tirsdag dansk tid over amerikanske Jessica Pegula 7-6, 7-6.

Alene det første sæt varede 71 minutter.

Det er et minut længere end deres finalekamp i Guadalajara, som Pegula vandt for otte dage siden.

Sakkari sikrede sig sætsejren på sin tredje sætbold.

I andet sæt tog græske Sakkari en 3-0-føring, før Pegula fik kæmpet sig tilbage. Pegula reddede et par matchbolde på vejen og holdt serv, hvilket også betød, at andet sæt måtte afgøres i tiebreak.

Her måtte Pegula dog til sidst give fortabt over for Sakkari.

- Det er aldrig let mod Jess, siger Sakkari.

- Hun er en fantastisk spiller med meget selvtillid lige nu. Jeg vidste, at det ville blive svært, men jeg kæmpede hårdt og stolede på mit spil.

I den anden kamp vandt hviderussiske Aryna Sabalenka 3-6, 7-6, 7-5 over tunesiske Ons Jabeur.

Jabeur var kun to point fra en sejr ved 5-3 i andet sæts tiebreak. Men efter næsten to og en halv times fight lykkedes det Sabalenka at vinde mod Wimbledon- og US Open-finalisten fra i år.

De indledende kampe afvikles som gruppeformat, så både Jabeur og Pegula får mulighed for at komme tilbage i turneringen.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“