Sport - Ritzau

Thailænder presser Viktor Axelsen i kamp om kvartfinale

Thailænder presser Viktor Axelsen i kamp om kvartfinale

Thailænder presser Viktor Axelsen i kamp om kvartfinale

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Denmark Open i Badminton. Indledende kampe i alle række. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen er klar til kvartfinalen i French Open efter en sejr over hårdt kæmpende Sitthikom Thammasin.

Viktor Axelsen fik stor modstand, før han torsdag eftermiddag avancerede til kvartfinalen i badmintonturneringen French Open.

Fynboen var storfavorit mod Sitthikom Thammasin, men thailænderen bed flot fra sig i begge sæt mod den danske verdensetter.

Ikke desto mindre trak Axelsen det længste strå i en tæt kamp og vandt 21-19, 21-17.

Thammasin er nummer 36 i verden, og sammenlignet med Axelsen har han ikke de store resultater på cv'et.

Alligevel formåede han i første sæt at spise af et stort forspring til danskeren, som med fem point på stribe bragte sig på 13-8 og siden 19-11.

Axelsen havde måske allerede tankerne på andet sæt. I hvert fald kæmpede thailænderen sig hele vejen tilbage på 19-20, før OL-guldvinderen snørede sækken på femte chance.

Det tog ikke modet fra Thammasin, der fortsatte med at presse Axelsen i andet sæt. Først bragte han sig på 9-6, og siden kom danskerens upåagtede modstander også på 12-9.

Så var det til gengæld også slut med overraskelser.

Axelsen tog grebet om kampen og satte Thammasin ud af spil med en god slutspurt. Han møder nu Loh Kean Yew fra Singapore.

Danmark får også en anden repræsentant i kvartfinalerne i herresingle, da Rasmus Gemke efter en flot og opslidende kamp mod indiske Kidambi Srikanth sikrede sig avancement.

Efter at have formøblet en 16-10-føring og tabt første sæt 19-21, rejste Gemke sig fornemt. Andet sæt blev vundet sikkert 21-12, mens han på sin tredje matchbold i et tæt tredje sæt sikrede sejren med 21-19.

Der bliver dog ikke yderligere dansk deltagelse i fredagens kvartfinaler.

Alexandra Bøje og Amalie Magelund formåede ikke at besejre det tredjeseedede par fra Japan Chiharu Shida og Chiharu Shida.

Mens danskerne fulgte godt med i første sæt, blev de sat til vægs i andet. Kampen vandt japanerne med 21-18, 21-7.

Den anden damedouble med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen trak sig allerede forud for deres kamp torsdag.

Der var flere danskere på programmet i Super 750-turneringen senere torsdag, men også i damesingle og mixeddouble kom de danske spillere til kort.

I sidstnævnte kategori leverede Mathias Christiansen og Alexandra Bøje ellers et fremragende første sæt mod det kinesiske stjernepar Zheng Si Wei og Huang Ya Qiong.

Danskerne vandt sættet 25-23, men blev herefter sat på plads af de tredjeseedede kinesere i de to følgende sæt, som blev tabt 14-21, 10-21.

Det blev også en kineser, som satte en stopper for Mia Blichfeldt i damesingle. Ottendeseedede He Bing Jiao tog en sikker sejr på 21-15, 21-10.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“