Sport - Ritzau

Thiago lægger støvlerne på hylden efter skadesproblemer

Thiago lægger støvlerne på hylden efter skadesproblemer

Thiago lægger støvlerne på hylden efter skadesproblemer

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-LIVERPOOL-WOLVES Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Thiago Alcântara stopper karrieren efter en sæson, hvor det kun blev til fem minutters spilletid.

Thiago Alcântara - blot kendt som Thiago - har valgt at lægge støvlerne på hylden i en alder af bare 33 år.

Det bekræfter den spanske fodboldspillers bagland over for mediet The Athletic.

Udmeldingen kommer, efter at Thiago efter den seneste sæson havde kontraktudløb i Premier League-klubben Liverpool.

Efter længerevarende skadesproblemer gjorde Thiago comeback for Liverpool i et 1-3-nederlag til Arsenal i februar.

De fem minutter, han fik som indskifter i det opgør, blev dog hans eneste i hele sæsonen, da han efterfølgende blev skadet igen.

Thiago er anerkendt som en af de mest teknisk begavede midtbanespillere i nyere tid.

Han har dog været plaget af skader i løbet af hele sin karriere.

Thiago spillede i løbet af sin karriere 46 kampe for det spanske landshold, men han er et produkt af flere forskellige lande.

Han blev født i Italien og er søn af den tidligere brasilianske landsholdsspiller Mazinho.

Thiago startede karrieren i Barcelona, før han i 2013 skiftede til Bayern München, hvor han tilbragte syv år.

I 2020 skiftede han til Liverpool, hvor han var med til at vinde FA Cup og ligacuppen.

I øvrigt kan han skrive to Champions League-titler, syv Bundesliga-mesterskaber og fire spanske mesterskaber på cv'et.

Samlet set har Thiago ifølge The Athletic spillet 534 kampe og lavet 50 mål med 27 trofæer til følge.

Thiago har ikke selv offentligt kommenteret karrierestoppet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“