Sport - Ritzau

Thomas Bjørn bliver æresmedlem af DP World Tour

Thomas Bjørn bliver æresmedlem af DP World Tour

Thomas Bjørn bliver æresmedlem af DP World Tour

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
KitchenAid Senior PGA Championship - Final Round Foto: Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix

Thomas Bjørn er nu en af kun 62 golfspillere, der er blevet hædret med et æresmedlemskab.

Thomas Bjørn er en betydningsfuld herre på den europæiske golftour DP World Tour, der tidligere hed European Tour.

Det har han nu fået et meget håndgribeligt bevis på.

Den 53-årige danske golflegende er nemlig blevet æresmedlem på DP World Tour. Det skriver touren på sin hjemmeside.

Foruden Thomas Bjørn er irske Paul McGinley og spanske Miguel Angel Jimenez også blevet hædret med et medlemskab for deres arbejde i tjeneste for DP World Tour og Ryder Cup.

- Det er en anerkendelse af dem, der har bidraget med meget på og uden for banerne. De har givet alt for touren og har været med til at forme touren med deres spil og deres personligheder, siger Guy Kinnings, der er direktør for DP World Tour.

Med 15 sejre er Thomas Bjørn den mest vindende danske spiller på den europæiske tour. Samtidig har han som spiller været med til at vinde Ryder Cup tre gange, ligesom han har været både kaptajn og vicekaptajn på det europæiske hold.

Han er stolt af at blive optaget på listen, som desuden rummer tunge navne som Ernie Els, Vijay Singh, Padraig Harrington, Jack Nicklaus.

- Det viser, at man har været dedikeret til touren i lang tid. Jeg har i ti år været formand for turneringskomitéen, som på mange måder er tourens hjerte og sjæl.

- Jeg har været medlem af touren i næsten 30 år, så det er en stor ære, og det viser en respekt for, at man har arbejdet for touren og gjort de rigtige ting, siger Thomas Bjørn.

De tre nye på listen bringer det samlede antal æresmedlemmer op på 62. DP World Tours stifter, John Jacobs, var det første æresmedlem.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“