Sport - Ritzau

Thomas Frank får dansk U18-landstræner som assistent

Thomas Frank får dansk U18-landstræner som assistent

Thomas Frank får dansk U18-landstræner som assistent

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Randers FC - SønderjyskE, Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Claus Nørgaard, der var assistent under Thomas Frank i Brøndby, er blevet ansat i Brentford.

Claus Nørgaard skal være assistenttræner i Premier League-klubben Brentford.

Derfor forlader han jobbet som U18-landsholdets træner, skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

I Brentford afløser han Brian Riemer, der i sidste uge blev udnævnt som ny træner for den belgiske storklub Anderlecht.

Nørgaard skal hjælpe cheftræner Thomas Frank i Brentford. Han var også assistent under Frank i mere end 100 kampe i deres fælles periode i Brøndby IF.

- Jeg er ærgerlig over at stoppe i DBU før tid. Mine perioder i DBU har været spændende og lærerige, men tilbuddet fra Brentford er en chance, jeg ikke kan sige nej til.

- Jeg vil gerne takke alle folkene omkring U-landsholdene, og ikke mindst for den forståelse jeg er blevet mødt af omkring mit ønske om at skifte til Brentford, siger Claus Nørgaard til DBU's hjemmeside.

42-årige Nørgaard har ud over jobbet i Brøndby været tilknyttet IK Skovbakken, Vejle Boldklub, Sønderjyske og Esbjerg fB i forskellige trænerstillinger.

I sommer blev han udpeget som landstræner for U18-holdet. Han har også tidligere været ansat på ungdomslandsholdene.

DBU's talent- og udviklingschef, Kenneth Heiner-Møller, forstår Claus Nørgaard ønske om at rykke til England.

- Det er en fantastisk mulighed for Claus at forfølge drømmen om at blive træner i udlandet. Vi lavede en aftale med Claus i sommer, fordi han er en rigtig dygtig træner med et stort potentiale.

- Derfor er det her naturligvis et tab for os, men på dansk fodbold- og trænerudviklings vegne er det dog på langt sigt et fantastisk skifte, siger Kenneth Heiner-Møller.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“