Sport - Ritzau

Thomas Frank forlænger med Brentford til 2027

Thomas Frank forlænger med Brentford til 2027

Thomas Frank forlænger med Brentford til 2027

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Brentford v Wolverhampton Wanderers Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

49-årige Thomas Frank har skrevet under på en forlængelse af sin kontrakt med fodboldklubben Brentford.

Premier League-klubben i fodbold Brentford har forlænget kontrakten med den danske cheftræner Thomas Frank til sommeren 2027.

Det oplyser klubben på Twitter og på sin hjemmeside juleaftensdag.

- Vi er glade for at kunne annoncere, at Thomas Frank har underskrevet en ny kontrakt til sommeren 2027, skriver klubben på Twitter.

Den 49-årige dansker har været cheftræner for klubben siden 2018. Forinden havde han arbejdet som assistenttræner i klubben i lidt under to år.

Thomas Frank var således med, da den rykkede op i Premier League i 2021.

Allerede i januar i år forlængede Thomas Frank og klubben kontrakten til sommeren 2025. Nu har parterne så fået papir på hinanden til 2027

- At være træner for en klub er ligesom et forhold: Der er højdepunkter og lavpunkter.

- Jeg har været her seks år i alt, hvilket er lang tid i nyere fodbold, og jeg vil gerne takke fansene for støtten, I giver os - spillerne, de ansatte og alle, der er involveret i klubben, udtaler Thomas Frank på klubbens hjemmeside.

Klubben har også udsendt en video, hvor Thomas Frank ønsker god jul og fortæller om forlængelsen.

- Det er lang tid, men jeg ser frem til forhåbentlig at fortsætte processen, og forhåbentlig skabe flere magiske øjeblikke.

Brentford-fodbolddirektør Phil Giles er meget tilfreds med den nye kontrakt og siger, at den er velfortjent efter nogle fremragende resultater de seneste 18 måneder.

- Thomas har indgående viden om spillet, men lige så vigtigt er han i stand til at inspirere spillerne og opbygge stærke forhold til vores ansatte, udtaler han på hjemmesiden.

Klubben ligger aktuelt på en tiendeplads i Premier League med 19 point efter 15 kampe. Manchester City fører ligaen med 37 point efter 14 spillede kampe.

Der har netop været pause i ligaen på grund af VM. 2. juledag går det løs igen, når Brentford tager imod Tottenham på hjemmebane.

Thomas Frank, der tidligere blandt andet har været cheftræner i Brøndby, råder over en række danske spillere i klubben. Det drejer sig om Christian Nørgaard, Mathias Jensen, Mikkel Damsgaard, Mathias Zanka Jørgensen, Mads Roerslev, Mads Bech (udlejet til Nice) og Mads Bidstrup (udlejet til FC Nordsjælland).

Brentford Football Club blev grundlagt 10. oktober 1889 og har hjemmebane på Brentford Community Stadium, hvor der er plads til 17.250 tilskuere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“