Sport - Ritzau

Thomas Frank ser et lille gennembrud for danske trænere

Thomas Frank ser et lille gennembrud for danske trænere

Thomas Frank ser et lille gennembrud for danske trænere

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Brian Riemer bliver cheftræner i Anderlecht Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix

Det gavner dansk fodbold generelt, at der er mange danske cheftrænere ansat i udlandet, vurderer Thomas Frank.

Thomas Frank bliver glad, hver gang en dansk træner får et job i udlandet, og Brentford-træneren deler gerne ud af sine erfaringer, når han bliver spurgt.

Lige nu er der 15 danske cheftrænere i udenlandske klubber, og det er en tendens, Thomas Frank har lagt mærke til.

- Vi har haft dygtige trænere i Danmark i en del år. Jeg er glad for, at det virker som om, at der er et lille gennembrud, i forhold til at der er flere, der får lov til at komme ud.

- Folk gør det godt, og det giver mere fokus på det fra de udenlandske klubber.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at gøre dansk fodbold bedre, fordi noget af den viden kommer tilbage til Danmark på den ene eller anden måde, siger Thomas Frank.

Han har på det seneste haft besøg i London af Henrik Jensen, der kort før nytår blev ansat som cheftræner i Kalmar FF, samt Kenneth Heiner-Møller, talent- og udviklingschef i Dansk Boldspil-Union (DBU).

- Jeg elsker at hjælpe og bidrage med mine erfaringer. Heldigvis er vi gode kolleger, og Henrik Jensen var lige ovre på besøg, hvor vi snakkede om, hvad han skulle gøre i fremtiden.

- Vi skriver med hinanden, og der er et netværk. Når DBU kontakter mig, åbner jeg hjertens gerne dørene og deler ud af mine erfaringer.

- Hvis nogen kan bruge mine erfaringer, er jeg kun glad. Træneruddannelse og dansk fodbold ligger mit hjerte utroligt nært. Jeg er dansk helt ind i sjælen, så jo mere vi kan bidrage jo bedre, siger Thomas Frank.

Før jul sagde Thomas Frank farvel til Brian Riemer, der gik fra at være assistenttræner i Brentford til cheftræner i Anderlecht.

Han har ikke en entydig forklaring på, at der lige nu er så mange danske cheftrænere ansat i udlandet.

- Jeg tror altid, der er en lille grad af tilfældigheder. Men det grundlæggende fundament er, at vi er godt uddannet, og vi har et godt uddannelsesmiljø. Og så tror jeg, at folk, der har været ude, er ved at bane vejen mere og mere.

- Jess Thorup, der har været i Belgien og gjort det fint, har nok åbnet døren for Brian Priske og nu Brian Riemer.

- At jeg gør det fornuftigt herovre er forhåbentlig også med til at gøre nogle ting. Jon Dahl (Tomasson, red.) har gjort det godt i Malmö og gør det nu godt i Blackburn. Jeg tror, det betyder noget, siger Thomas Frank.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“