Sport - Ritzau

Thomas Frank ser frem til Ivan Toney-comeback

Thomas Frank ser frem til Ivan Toney-comeback

Thomas Frank ser frem til Ivan Toney-comeback

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Crystal Palace v Brentford Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Ivan Toney vender tilbage til Brentford 20. januar efter otte måneders karantæne. Det ser træneren frem til.

Brentfords danske cheftræner Thomas Frank kan snart se frem til igen at have Ivan Toney til rådighed på sit mandskab, efter angriberen i maj blev idømt otte måneders karantæne for at have brudt bettingreglerne i engelsk fodbold.

Den engelske angriber vender retur til næste Premier League-kamp 20. januar hjemme mod Nottingham Forest.

- Han er en savnet karakter, en leder og en god spiller, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside.

Det er et Brentford-hold, der er inde i en dårlig periode, som Ivan Toney kommer tilbage til.

Holdet har tabt de seneste seks ud af syv ligakampe, og på 14.-pladsen har Thomas Franks spillere beskedne fire point ned til Luton lige under nedrykningsstregen.

- Vi går gennem hårde perioder hvert år, så det handler om, hvordan vi kommer ud af dem, siger danske Mathias "Zanka" Jørgensen, der ligeledes ser frem til, at Toney vender tilbage på holdet.

- Ivan (Toney, red.) er en af vores bedste spillere, hvis ikke den bedste, så at få ham tilbage på holdet er stort, siger den danske midtstopper.

- Når han er på banen, ved vi, at vi har en mand, der kan score og holde fast i bolden, hvilket giver os mulighed for at spille ud fra det.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) har blandt andet afsløret, at Toney i en periode fra 2017 til 2018 foretog 13 forskellige væddemål på sin daværende arbejdsgiver, Newcastle, som taber i syv forskellige kampe, mens han dog selv var udlejet til Wigan.

27-årige Ivan Toney kom til Brentford i sommeren 2020. Han har spillet 124 kampe og scoret 68 mål for klubben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“