Sport - Ritzau

Thorup: Der har været for store udsving i FCK

Thorup: Der har været for store udsving i FCK

Thorup: Der har været for store udsving i FCK

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Lyngby Boldklub - FC København Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FC København-træner Jess Thorup satser på, at holdet kan komme ind i en periode med mere stabile resultater.

Tabt. Vundet. Tabt. Vundet. Tabt. Vundet. Vundet.

For første gang i denne sæson er FC København inde i en periode på to sejre i træk, og den ustabile start er træner Jess Thorup på ingen måde tilfreds med.

Han kræver, at FCK sætter en længere stime sammen af sejre startende med onsdagens opgør ude mod Trabzonspor, hvor der er en billet til Champions Leagues gruppespil på højkant.

Her kan mindre end en sejr også gøre det, da FCK vandt den første kamp i Parken med 2-1.

- Der har været for store udsving, men lad os håbe, at vi kommer ind i en god stime med tre sejre i streg, og så er vi alle glade og lykkelige bagefter.

- Nu står vi på dørtærsklen til muligvis at komme ind, vi er sikret et europæisk gruppespil, men vi håber alle sammen på, at det bliver Champions League og endnu et skridt op ad stigen, siger Thorup.

Skulle FCK tabe til Trabzonspor, venter et gruppespil i Europa League. Men det er ikke planen, at Thorup vil ned på den næstbedste europæiske hylde og spille.

Det er blevet til nederlag til Horsens, Viborg og Randers i sæsonstarten for FCK. Men nu er det lykkedes for FCK at vinde over Trabzonspor og Lyngby i de to seneste kampe.

- Det var også på tide, for vi var ikke tilfredse med den start, det skal ikke være nogen hemmelighed.

- Nu har vi sat et par gode kampe sammen og står foran en af de største kampe i klubbens historie i mange år i forhold til at komme igennem nåleøjet til verdens bedste klubturnering.

- Den skal vi tage. Men det kræver en sindssyg god præstation af alle individuelt, men også som hold, siger Thorup.

FCK's kamp ude mod Trabzonspor spilles onsdag klokken 21.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“