Sport - Ritzau

Tidligere Brøndby-spiller slutter sig til danskerkoloni i Norwich

Tidligere Brøndby-spiller slutter sig til danskerkoloni i Norwich

Tidligere Brøndby-spiller slutter sig til danskerkoloni i Norwich

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Sheffield United v Wrexham - Carabao Cup - Bramall Lane Foto: Simon Bellis/Ritzau Scanpix

Den dansk-tunesiske midtbanespiller skifter i første omgang på en etårig lejeaftale.

Den tidligere Brøndby-spiller Anis Ben Slimane skifter til Norwich City fra Sheffield United på en lejeaftale for hele sæsonen. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Lejeaftalen indeholder en mulighed for at gøre aftalen permanent.

Brøndby solgte den dansk-tunesiske midtbanekreatør til Sheffield United i sommeren 2023. Her fik han 15 kampe i Premier League i sidste sæson.

I denne sæsons første Carabao Cup-kamp scorede Slimane sit første mål for Sheffield United i en sejr på 4-2 over Wrexham AFC

I Brøndby fik han 121 kampe og lavede 9 mål. Han var blandt andet med til at gøre Brøndby til mestre i 2021, da han scorede til 2-0 mod FC Nordsjælland på sidste spilledag.

For bare en uge siden hentede Norwich danske Oscar Schwartau i Brøndby, og på bænken er der også dansk islæt i skikkelse af cheftræner Johannes Hoff Thorup og assistenttræner Glen Riddersholm.

Den danske midtbanespiller Jakob Lungi Sørensen er også at finde i Norwichs trup.

23-årige Slimane står noteret for 34 landskampe for Tunesien, og han var blandt andet med i gruppespilskampen mod Danmark ved VM i 2022 i Qatar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“