Sport - Ritzau

Tidligere FCK-chef bliver del af bestyrelsen i AGF

Tidligere FCK-chef bliver del af bestyrelsen i AGF

Tidligere FCK-chef bliver del af bestyrelsen i AGF

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
RB PLUS Fodboldkvinder kan blive guldrandet forretning Pressemøde DBUs stemningspuljen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra 2018 til 2020 var Katja Moesgaard chef i FC København. Fredag er hun blevet en del af AGF's bestyrelse.

Den tidligere FC København-chef Katja Moesgaard skal fremover være med til at skabe fremgang hos konkurrenten AGF.

Den 55-årige københavner er fredag på en generalforsamling blevet valgt ind i bestyrelsen i AGF, oplyser den aarhusianske superligaklub.

- AGF er inde i en rivende udvikling - både sportsligt og kommercielt - og der venter nogle spændende udfordringer i de kommende år, siger Katja Moesgaard i en pressemeddelelse.

- Ikke mindst med det nye stadion, som vil give AGF nogle helt andre muskler at spille med, og jeg glæder mig til at være med til at bringe mine kompetencer og erfaring i spil, så vi får udnyttet det fulde potentiale.

Moesgaard var ansat som såkaldt COO, Chief Operating Officer, i FCK fra 2018 til 2020. Her havde hun blandt andet ansvaret for den forretningsmæssige udvikling i FCK og Parken.

AGF's nye bestyrelsesmedlem har mange job bag sig. Moesgaard har også været administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU).

AGF's bestyrelse består af syv medlemmer og har Lars Fournais som formand.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“