Sport - Ritzau

Tidligere landsholdsanfører kritiserer landstræneres løn

Tidligere landsholdsanfører kritiserer landstræneres løn

Tidligere landsholdsanfører kritiserer landstræneres løn

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FIFA World Cup 2018: France vs. Croatia Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix

Fodboldforbund skal holde sig ude af den eskalerende lønkrig i international fodbold, mener Philipp Lahm.

Tysklands nye fodboldlandstræner får for meget i løn.

Sådan lyder det fra Philipp Lahm, der var kaptajn for de tyske verdensmestre i 2014, i en klumme i den britiske avis The Guardian.

Lahm anklager Tysklands Fodboldforbund (DFB) for at være for rundhåndet med medlemmernes penge og betale alt for meget i løn til landstræneren.

Det gælder den nye landstræner, Julian Nagelsmann, og i særdeleshed forgængeren Hansi Flick, der begge har en fortid i Lahms tidligere klub, Bayern München.

- Min klub er en af ti fra England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig, der er i stand til at betale eksorbitante lønninger.

- Der tjener de bedste spillere og trænere det dobbelte eller tredobbelte af, hvad de gjorde for ti år siden. Og enhver, der har succes der, kommer fremover til at tjene store penge, skriver Lahm.

Han mener, at DFB nu mærker, hvad det koster at hyre folk, der er vant til høj Bayern-løn.

- Hansi Flick tjente efter sigende 6,5 millioner euro om året, da han var landstræner. Det siges, at Nagelsmann får 4,8 millioner om året for samme job. Det er ikke godt, det er for mange penge.

- Man kan ikke gøre noget ved den økonomiske dynamik i klubberne, der konkurrerer om de bedste spillere og trænere, men nationale forbund som DFB burde ikke gå med på det lønmæssige overforbrug. Mere end to millioner euro er ikke nødvendigt, skriver Lahm.

Han peger på, at landstrænere kun har 10-15 kampe om året og har lange perioder mellem kampene, hvor de ikke er på træningsbanen.

Frem for alt mener Lahm dog, at man skal besætte landstrænerposten med en træner, der har arbejdet med undervisning og uddannelse i forbundsregi, som verdensmestertrænere som Sepp Herberger og Helmut Schön gjorde før i tiden.

Julian Nagelsmann er ansat på en kort aftale frem til næste sommer udelukkende med fokus på at få succes ved EM på hjemmebane i 2024.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“