Sport - Ritzau

Tidligere landsholdskok siger undskyld efter voldsdom

Tidligere landsholdskok siger undskyld efter voldsdom

Tidligere landsholdskok siger undskyld efter voldsdom

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Per Thøstesen på Bistro Boheme Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Per Thøstesen undskylder, efter at han har fået 40 dages fængsel for slag mod en taxachauffør i 2021.

Per Thøstesen er flov og ked af det.

Det skriver den tidligere kok for herrelandsholdet i fodbold på Facebook, efter at han tidligere på ugen blev dømt for vold.

Ifølge Ekstra Bladet stadfæstede Østre Landsret tirsdag eftermiddag en oprindelig dom, som den kendte kok fik i Københavns Byret sidste år.

Thøstesen har fået 40 dages ubetinget fængsel for slag mod en taxachauffør i 2021. Men episoden skal ikke definere ham, mener han.

- Masser af menneskers mening og et rigtigt mentalt hårdt slag. Fem minutter kommer ikke til at definere mig eller mit arbejde. Samarbejdspartner, som selvfølgelig bliver nødt til at fjerne mig fra deres produkter. Familie og venner, som bliver kede af det.

- Alle som kender mig, kender mig, og de har sagt deres mening. Det har ikke været sjovt. Og det skal det heller ikke. Om jeg er enig eller ikke enig i dommen, er også ligegyldigt, for dommen er der.

- Jeg må lægge mig fladt ned og tage min straf som en mand, ligegyldigt hvad jeg selv mener om den. Jeg kikker fremad og siger undskyld til alle, som har været involveret, skriver han blandt andet.

Per Thøstesen var fra 2002 og de følgende 20 år kok for herrelandsholdet, som han fulgte både i Danmark, i udlandet og til syv slutrunder.

Kort efter det danske holds exit fra VM i Qatar i november meddelte han, at hans tid med landsholdet var forbi.

Den seneste tid har han haft et samarbejde med McDonald's, hvor han har leveret opskrifter på burgere, som blev solgt i begrænsede perioder. Det samarbejde er ophørt, oplyste burgerkæden efter dommen.

Til daglig driver han restauranten Bistro Boheme på Esplanaden i København.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“