Sport - Ritzau

Tidligere landsholdsspiller skal træne AGF's kvindehold

Tidligere landsholdsspiller skal træne AGF's kvindehold

Tidligere landsholdsspiller skal træne AGF's kvindehold

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
AaB-Herfølge, Michael Schjønberg Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Michael Schjønberg skal stå i spidsen for AGF's kvindehold, der er oprykker i landets bedste fodboldrække.

Den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg bliver ny cheftræner for AGF's kvindehold, som spiller i landets bedste række i den kommende sæson.

Det skriver AGF på sin hjemmeside.

- Det er en fantastisk spændende udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til, siger Schjønberg til klubbens hjemmeside.

- Siden jeg fik lejlighed til at arbejde med kvindeholdet i Vålerenga, da jeg i sin tid var assistenttræner i klubben, har jeg haft lyst til at arbejde med kvindefodbold, og se om jeg kunne gøre en forskel for en gruppe spillere på vej frem.

- Og det har jeg fundet her i Aarhus, hvor AGF har gang i et spændende projekt, hvor det nu gælder om at stabilisere os i ligaen efter et par ustabile år, siger han.

Schjønberg erstatter duoen Nichlas Ørbæk Knudsen og Peter Pedersen, som i foråret sikrede oprykning.

- Det er en stor kapacitet, vi får i spidsen for holdet med meget erfaring både på og udenfor banen, siger chef for AGF Kvindefodbold Marie Greve.

- Vi har ledt efter rutine og ballast i den kommende cheftræner, og det får vi i Michael, som kommer med en bred baggrund fra forskellige træner- og lederopgaver hen over de sidste tyve år, siger hun.

Som aktiv spillede Schjønberg i klubber som OB, Hannover 96 og FC Kaiserslautern. Han er desuden noteret for 44 landskampe.

Senest var han cheftræner i 07 Vestur på Færøerne. Schjønberg har også været cheftræner i Herfølge, FC Vestsjælland og Vendsyssel. Han har desuden været sportsdirektør i Kaiserslautern og FC Vestsjælland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“