Sport - Ritzau

Tidligere landsholdsspiller søger lykken på spansk ferieø

Tidligere landsholdsspiller søger lykken på spansk ferieø

Tidligere landsholdsspiller søger lykken på spansk ferieø

Ritzau
Rom
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Soccer Europa League Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix

Riza Durmisi skal tilbringe resten af sæsonen i den spanske klub Tenerife på en ny lejeaftale.

Danske Riza Durmisi bliver for femte gang lejet ud af Lazio.

Den italienske fodboldklub skriver på sin hjemmeside, at Durmisi skal tilbringe resten af sæsonen i spanske Tenerife på en lejeaftale.

Durmisi var ellers sendt på leje i Leganes, men den seneste tid har han ikke været en del af kamptruppen, og nu søger han videre i karrieren.

Lejeaftalen med klubben fra den spanske ferieø bliver også den sidste i denne omgang for venstre backen. Kontrakten med Lazio udløber nemlig til sommer.

29-årige Durmisi har været vidt omkring, siden han i sommeren 2016 forlod Brøndby for at tage til Real Betis.

Efter et overvejende succesfuldt ophold hos klubben fra Sevilla blev han købt af Lazio, men her fik han aldrig sit gennembrud.

I stedet blev han sendt på midlertidige ophold i Nice, Salernitana og Sparta Rotterdam, før Leganes så sit snit til at låne danskeren for en stund.

Durmisi fik debut for Danmarks A-landshold i en træningskamp mod Montenegro i 2015 og står i alt noteret for 23 landskampe.

De seneste år har han dog ikke været udtaget til det danske landshold.

Tenerife er ligesom Leganes en del af den næstbedste spanske række. Holdet ligger på 13.-pladsen efter 25 kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“