Sport - Ritzau

Tidligere verdensetter får comeback efter anden fødsel

Tidligere verdensetter får comeback efter anden fødsel

Tidligere verdensetter får comeback efter anden fødsel

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-OLY-2020-2021-TOKYO Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Den firedobbelte grandslam-vinder i double Elena Vesnina får tenniscomeback for anden gang efter en fødsel.

Den russiske tennisspiller Elena Vesnina får i en alder af 37 år comeback efter at have fået sit andet barn.

Det afslører hun på Instagram.

- Hej 2024, er I klar til mit comeback? Lad os gøre det. Vi ses på banerne næste år, lyder det fra russeren.

Særligt i damedouble har hun været en stor figur i det seneste årti og har ligget nummer et på verdensranglisten.

Sammen med landsmanden Ekaterina Makarova har hun vundet grand slam-turneringerne French Open, Wimbledon og US Open samt OL-guld i 2016. Australian Open vandt hun i mixeddouble med Bruno Soares.

Vesnina var dog ikke uden evner i single, hvor hun i 2017 var oppe som nummer 13 i verden. Blandt andet i kraft af semifinalen i Wimbledon året inden.

Hun fik sit første barn i slutningen af 2018 og kom tilbage og spillede 2021-sæsonen, før hun igen gik på barsel.

Vesnina fik sit andet barn for syv måneder siden.

Nu kopierer hun blandt andet Caroline Wozniacki, der sidste sommer fik et uventet comeback efter at have født for anden gang.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“