Sport - Ritzau

Tiger Woods kæmpede med både ben og ryg i comeback

Tiger Woods kæmpede med både ben og ryg i comeback

Tiger Woods kæmpede med både ben og ryg i comeback

Ritzau
Los Angeles
Zuletzt aktualisiert um:
The Genesis Invitational - Round One Foto: Michael Owens/Ritzau Scanpix

Tiger Woods' døjede med tidligere skader i første runde af sin første PGA Tour-turnering siden sidste april.

Det var ikke helt uden problemer, at Tiger Woods torsdag indledte sin første officielle PGA Tour-turnering siden april sidste år.

Verdensstjernen havde fortsat udfordringer med sin ryg, da han gik første runde i Genesis Invitational i et slag over par.

- Jeg fik et krampeanfald i ryggen, siger Woods om det 18. hul, hvor han indkasserede en bogey.

- Jeg havde haft krampe i ryggen i de foregående tre huller. Pludselig låste min ryg sig, så den ikke kunne bevæge sig.

Woods blev opereret i ryggen i 2017 og har siden da haft svært ved at komme sig helt.

Det er dog amerikanerens egen fond, der arrangerer Genesis Invitational, hvorfor han måske har følt sig kaldet til at stille op.

Overordnet set blev det torsdag ifølge Woods selv til flere gode ting og flere middelmåde ting.

- Det var enten det ene eller det andet. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg gik i par. Det kan ikke have været mange gange, siger han.

- Jeg indkasserede enten birdies eller bogeys og formåede aldrig rigtigt at levere på et stabilt niveau.

Første runde resulterede i fem birdies og seks bogeys for Woods, der også indrømmer, at han har problemer med sit ene ben efter en bilulykke for to år siden.

- Vi var forberedt på det og har en del at arbejde på i aften og i morgen, siger han.

Landsmanden Patrick Cantlay lagde sig i front efter første runde, som danske Nicolai Højgaard også deltog i. Højgaard gik den i et slag under par.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“